I denne gruppe befinder størstedelen af de hold, som må kendetegnes som strukturerede og taktiske. Ydermere, så bliver de indledende kampe rematches af kampe, som blev spillet ved ELEAGUE i gruppe B og E. Gruppen består af:

  • Natus Vincere
  • FlipSid3 Tactics
  • Ninjas in Pyjamas
  • OpTic Gaming

  Foto: ELEAGUE

Natus Vincere har cementeret sig som et top hold, og selvom sidste Major var en skuffelse for dem pga. en skade hos deres stjernespiller Ladislav "GuardiaN" Kovács, har det tvunget de andre spillere til at træde mere frem. Det har dog ikke været den unge Egor "flamie" Vasilyev, som tidligere har vist sig som en frygtindgydende modstander, men derimod veteranen Ioann "Edward" Sukhariev, som er trådt i karakter. Generelt har flamie haft problemer med at fortsætte det niveau, som han først viste da han trådte ind i Natus Vincere. Han har også måtte undlade at joine holdet til deres bootcamp pga. problemer med helbredet, hvilket kommer til at påvirke holdet. Det er dog tvivlsomt, at det har nogen effekt på gruppespillet.

Na’Vi er favoritten i gruppen, og selvom NiP slog dem ved DH Malmø, så var det to forskellige hold, hvor det ene er blevet stærkere, og det andet svagere. Holdet har en af de mest solide map pools, og viste ved ELEAUGE, at de har brugt tid på Nuke. Skal Na’Vi være med i kampen om titlen, skal både Edward og flamie træde frem i karakter.
De møder deres CIS brødre fra FlipSid3, som de ved StarLadder Invitational 14 spillede tæt og udvekslede maps med, men ved ELEAGUE viste Na’Vi niveau forskellen gentagende gange.

  Foto: ELEAGUE

FlipSid3 Tactics er et finurligt hold, hvor de fleste troede, at efter Vlаdyslаv "bondik" Nechyporchuk forlod holdet, at de ville have problemer, da han var holdets mest solide spiller. Det har dog ikke vist sig at være sagen, og den tidligere Gambit spiller Jan "wayLander" Rahkonen har fyldt hans plads ganske fremragende. Holdets primære drivkraft, og absolutte stjernespiller er dog AWPeren, Georgi "WorldEdit" Yaskin, som ved ELEAGUE mod Echo Fox satte en mængde rekorder.

Ved Major kvalifikationen slog holdet HellRaisers og Immortals, men blev overraskende kørt over på Train af OpTic. Ved ELEAGUE blev holdet nr. 2 i gruppen, men det må i nogen grad tilskrives et sammenbrudt mousesports. Holdet skal dog nok konsekvent banne Nuke, da de fik en solid afklapsning af Echo Fox på mappet.

FlipSid3 har dog ikke voldsom meget ildkraft, og skal holdet have en chance for at gå ud af gruppen, så må legenden Yegor "markeloff" Markelov fortsætte og øge sit niveau.

Når de to CIS hold tørner sammen, så plejer det at være fremragende underholdning, og især fordi de to hold har en meget ens map pool, hvor chancerne for at se Overpass, Cobblestone, Mirage eller Train er stor.


Foto: ELEAGUE

Ninjas in Pyjamas og deres system under Björn "THREAT" Pers viste, hvad det kan gøre, når folk rammer deres skud ved DreamHack Masters Malmø. De var dog kølet lidt af ved ESL Pro League, hvor de dog slog Fnatic og Liquid, og tog vinderne fra Lumiosity Gaming til tre maps, så var hovedtemaet for turneringen et skuffende niveau fra mange hold. Tilbage på svensk jord ved DreamHack Summer, hvor NiP og Astralis var de to store navne, endte de også med at tørne sammen. Det blev dog i semifinalen, hvor NiP slog det danske hold 2:1, men kollapsede helt i finalen mod Immortals som vandt 2:0. Endnu værre så det ud ved ECS Season 1, hvor holdet blev decimeret af G2 i gruppens eliminationskamp. Selvom G2 spillede fremragende, var det et ustruktureret NiP, som derudover ganske simpelt ikke kunne skyde folk.

Den afgørende faktor for holdet er Patrik "f0rest" Lindberg, og de afhænger meget af, om han har et godt game eller ej. NiP er ikke længere blandt toppen, hvis vi ser på samlet ildkraft på holdet, og selvom THREAT har givet holdet en ny dimension, så er det også relativt nemt at spore tendenser.
Der er en reel chance for, at NiP ikke går videre fra gruppen denne gang.
De møder først OpTic, som de også spillede mod i ELEAGUE, med 4:1 i maps, hvilket ser solidt ud, men den afgørende kamp krævede en kræftpræstation fra f0rest, for at sikre en sejr på 16:14.

Hvis alt klapper og både f0rest og Christopher "GeT_RiGhT" Alesund har en god dag, så er holdet en udfordring, men de har også vist, hvad der sker, hvis en eller to dele ikke fungerer. NiPs chancer lever og dør med deres to stjerners niveau, for selvom resten af holdet kan have runder, så er de ikke længere blandt toppen af aimers, men har også taget mere supporterende roller for at styrke deres stjerner, og når de ikke performer, så står holdet skidt.

  Foto: ELEAGUE

OpTic Gaming overraskede da de samlede Oscar "mixwell" Cañellas op, men spanioleren har vist, at han var et rigtigt godt valg. Holdet overraskede ved ELEAGUE, hvor de havde en række gode maps mod NiP og G2, og det virkede i starten som om, at de havde for meget respekt for deres modstandere.

Det havde de dog ikke ved Major kvalifikationen, hvor de efter et tæt nederlag til Gambit væltede FlipSid3, og vandt en tæt kamp mod HellRaisers.

Major kvalifikationen viste dog et hold, som var velfungerende og samtlige spillere bidrog, hvor holdet ofte tidligere levede på at enkelte spillere carriede dem.

Holdets stjerne er uden tvivl mixwell, men både Keith "NAF" Markovic og Will "RUSH" Wierzba kan bidrage med samme impact, og holdet har en af NAs bedste support players i form af Peter "stanislaw" Jarguz.

OpTic skal ikke undervurderes. De har ildkraften, og deres map pool er ganske fornuftig, og som samtlige andre teams i denne gruppe, så holder de af at spille Train. Er mixwell i storform, så har holdet en chance mod FlipSid3, men dukker enten eller både NAF og RUSH op, så kan NiP nemt være i problemer.