Den længe ventede LCS sommersæson er over os, og det hele kulminerer på torsdag d. 2. juni kl.: 17.00, hvor EU lægger ud med et brag af en åbningskamp mellem H2K og ROCCAT. Der er ingen tvivl om, at holdene har store forventninger til dette split, og de fleste hold har foretaget store udskiftninger inden start.
Hvis du skulle være i tvivl om, hvad der er sket over de sidste par måneder giver vi dig hermed et overblik over, hvilke ændringer der er sket på de forskellige hold.
EU LCS:
NA LCS:
Hvis du sidder med noget viden omkring andre spillerskift, eller hvis der er fejl i ovenstående, så kommenter endelig på dette, så sørger vi for at rette artiklen.
De seneste måneder har været travle for de mange LCS holdtrænere, der har haft deres at se til med rekrutteringen af nye spillere, udgivelsen af nye champions, nye items, ny drake m.m. Der har været nok at skulle sætte sig ind for at være 100 % klar til, at den nye sæson starter og kampen om de bedste placeringer for alvor begynder. Der er et par nye hold som har meldt sig på banen, og specielt i NA som byder på hele tre nye hold, hvorimod EU kun får selskab af et enkelt nyt hold.
NA:
EU:
Det tegner til at blive en sæson med masser af fantastisk spændende kampe og et gensyn med en masse spillere, der for første gang sætter deres fødder på scenen i NA og i EU-regi. De danske spillere, som vi i en tidligere artikel har omtalt, får besøg af en spiller som gør sit comeback til LCS-hovedturneringen. Det er selvfølgelig Lucas Tao ”Santorin” Kilmer Larsen der kommer til at spille for NRG. Han har tidligere spillet for TSM tilbage i 2014/2015-sæsonen, hvor han leverede en særdeles god indsats. Nu er tiden så kommet til NRG, hvor han, sammen med de to meget rutinerede spillere KiWiKid og Quas, skal forsøge at opnå en vigtig placering.
Der er en masse hold der ikke har foretaget spillerskift såsom CLG og Echo Fox. Disse hold spiller i NA, og det er tydeligt, at EU er den region, hvor samtlige hold har foretaget et eller flere spillerskift. Flere spillere er skiftet internt imellem holdene i EU, og forlader derfor ikke LCS helt, men det er der rigtig mange spillere der gør. Det er blandt andet gode spillere som Shook, Hjarnan og Tabzz som i øjeblikket er klubløse. Oprustningen i EU kan være med til øge holdenes chance til at kvalificere sig til World Championship, og til alle de andre store turneringer der bliver spillet i 2016.
Giganternes møde
Lørdag kl.: 14.00 får vi fornøjelsen af at se de to giganter møde hinanden, som de har gjort igennem de sidste mange år. Det er højdepunktet lørdag, og det er selvfølgelig kampen imellem CLG og TSM, som starter sommersæsonen hos NA. Det bliver spændende at se de to danskere fra TSM i aktion, og vi krydser lidt fingre for at de løber med sejren.
Formatskift
Der kommer til at ske et stort skift i det format, som ellers har været standard i mange år. Den store forskel ligger i det antal kampe der bliver spillet i de indledende runder af turneringen.
NA: Går fra Best of 1 til Best of 3.
EU: Går fra Best of 1 til Best of 2.
Grunden til, at skiftet i format kommer nu skyldes mange forskellige ting, men en af de vigtigste er, at kampene går utrolig hurtigt og at følelsen er sejr ikke er helt så tilfredsstillende for spillerne. Ligeledes får holdene ikke særlig meget træning i best-of-series turneringer, som kan være medvirkende til, at de har svært ved at tilpasse sig dette nye format når der skal spilles mid-series eller MSI. Det forventes på lang sigt at hjælpe spillerne til at klare sig bedre i de store turneringer, og denne udvikling vil blive yderst spændende at følge.
Det er selvfølgelig ikke uden omkostninger at ændre formatet så drastisk. Følgende citat fra hjemmesiden lol-esports.com forklarer tydeligt de udfordringer spillerne kan møde:
”Switching to this new Double Bo2 and Bo3 formats brings other challenges, including a more demanding schedule for players and more resources needed to support extended broadcasts. Ultimately when we looked at the individual demands of the EU and NA LCS we felt that the benefits from an entertainment and competitive standpoint outweighed these concerns.” Kilde: lol-esports.com
Årsagen til, at NA og EU har forskellige formater skyldes, at LCS gerne ville teste begge formater af, og derfor var det nødvendigt at vælge den mest optimale Best-of-series til hver enkelt region.
”As we discussed formats with the League Ops teams from both regions, we came up with pros and cons for both Bo2 and Bo3 formats. Both regions agreed that Bo1 no longer served our best interests, and given the pros and cons of both Bo2 and Bo3, we decided to try out both and leave ourselves open to pivot in the future. Given the prevalence of Bo2 in many European sports leagues (specifically soccer…sorry, football), we decided to implement Bo2 format in a region where ties are both understood and accepted in sports culture. In NA, where there’s a regional sport tradition of avoiding ties, we chose to implement Bo3. We’re honestly not sure which format will be better; we’re going to be monitoring a variety of levers throughout the transition, and will review at the end of the 2016 season” Kilde: lol-esport.com
Der er mange fans rundt omkring i verden der jubler over dette nye tiltag, da det giver mulighed for at se endnu længere kampe med favoritholdene. Samtidig vil det være med til at give EU og NA mere øvelse i at spille længere kampe, så de er klar til at spille i mod de altid stærke hold fra Asien.
Hvis du for er i tvivl om hvornår du skal tænde for streamen i denne uge, følger der herunder en sendeplan for opstart af LCS sommersæsonen.
Sendeplan
Torsdag – EU LCS kl. 17.00.
Fredag – EU LCS kl. 17.00
Lørdag – NA LCS kl. 14.00 og igen kl. 21.00
Søndag – NA LCS kl. 21.00