Den europæiske Minor kvalifikation starter ved DreamHack Tours, hvor otte hold vil kæmpe om to pladser til kvalifikationsspillet til ESL One Cologne 2016. Ideen bag Minors er ganske god, men med et blik på kvaliteten af de europæiske hold og derefter til CIS kvalifikationen, som tildeles samme antal pladser, så bør fordelingen tages op til revision. Især efter det felt som stod tilbage ved denne CIS Minor, hvor et allerede svagt felt endte markant svagere, da både ’Team Swag Yolo’ og eXplosive bliv diskvalificeret, da spillere på begge hold havde et VAC-ban, hvilket, som vi også så med TyLoo ved MLG, der er en nultolerance over for.

Hvis du ønsker at se danskere spille CS, så er dette dit bedste bud henover weekenden med både Dignitas og SK. De er de eneste tilbage efter Astralis igen på skuffende vis gik ud i gruppespillet ved ESL Pro League Season 3 efter et ydmygende tab til OpTiC og derefter en tæt kamp mod Luminosity, som også overraskende blev slået af G2 Esports i første kamp.
Hertil kommer, at der er mulighed for at se Nuke blive spillet, og det bliver spændende at se, om et af de svagere hold vil forsøge at overraske ved at hive det frem. De otte hold er fordelt i to grupper:

Gruppe A: Dignitas, SK Gaming, Orbit, Epsilon eSports

Gruppe B: GODSENT, HellRaisers, Lounge Gaming, ENCE eSports 


                                                         Foto: DreamHack
Dignitas skuffede ved ikke at kvalificere sig til MLG Columbus, men har haft en række gode præstationer i starten af året bl.a. med en flot andenplads ved Global eSports Cup. De gik ind som storfavorit ved Copenhagen Games 2016, og leverede på intet niveau, men det gjorde ingen af de danske hold ved turneringen. Deres sidste lan var CEVO Season 9, hvor de spillede tæt med Tempo Storm inden at de blev slået ud 2:0 af SK. Mathias "MSL" Lauridsen skrev en længere post på hans FB, hvor han forklarer, hvad der gik galt, og at holdet lærte deres lektie. Dignitas er et finurligt hold, når alt klapper, så er det et hold, som kun et få kan stoppe. Men så snart at noget går galt, så falder hele korthuset. Selvom den struktur som de bruger giver stabilitet, så låser det dem også når spillet ikke flyder for dem. De har dog gode chancer for at tage en af de to pladser, da de på papiret er blandt de to stærkeste hold, samt at deres mappool er temmelig solid i forhold til deres modstandere.


Epsilon eSports er Dignitas’ første modstander, og selvom det er et velkendt holdnavn, så er spillerne på holdte forholdsvis ukendte. William "draken" Sundin skabte ravage i den sidste europæiske Minor kvalifikation, hvor han spillede i Cringe Gods. De valgte dog at gå efter et fuldt svensk lineup, hvor de samlede Joakim "disco doplan" Gidetun op, som gav de etablerede spillere kamp til stregen i FPL. Det er en solid mængde aimers, som er samlet på holdet, og det har både Copenhagen Wolves, RCTIC, ALTERNATE aTTaX, og PENTA lært på den hårde måde. Det er ikke et hold, som man skal undervurdere. Når det er sagt, så burde Dignitas stå stærkere både med hensyn til rå aim, og i den taktiske afdeling.

                                                                       

Ved CEVO Season 9 overraskede SK Gaming mange ved ikke blot at slå Dignitas, men også at ende i finalen, hvor de blev slået 3:1 af Tempo Storm. Det er dog ikke det samme lineup, da Michael “Friis” Jørgensen må sidde ud pga. en hofteopperation. Hans erstatning er deres tidligere hold kammerat Casper “cadiaN” Møller, som også har spillet de sidste mange online kampe med holdet. Holdet har været plaget af store præstationssving fra spillerne, og spørgsmålet er om de kan fortsætte niveauet fra CEVO. De har dog et wildcard i form af Emil ”Magiskb0Y” Reif, som er en af de mest interessante unge spillere pt. De møder i første kamp Orbit, som også må spille med en standin.


                                                                         Foto: hltv.org
    

De fleste kender spillerne, som nu spiller under Orbit fra E-frag.net. Det er et fasttømret hold, som ikke har skiftet spillere i lang tid, men dog er nødsaget til at må se deres stjerne Simeon ”dream3r” Ganev sidde ude pga. et VAC-ban på en anden konto. dream3r har dog bedyret hans uskyld, men Valve har ikke reageret på dette.

Det betyder, at ligesom ved sidste Minor, så træder deres tidligere holdkammerat Nikolay "pNshr" Paunin til. De leverede de et fornuftigt resultat ved den sidste Minor, men i ’Last Chance Qualifier’ blev de slået overbevisende af Ancient (Det nuværende GODSENT). Det er ikke et hold, som man skal undervurdere, da de har en flok solide aimers, men taktisk har holdet aldrig formået og imponere, hvilket også er en af grundene til, at de har svært ved at tage næste skridt.Orbit endte dog som nr. 2 ved CPHG 2016, hvor en sejr over det bulgarske hold vil tage en smule ære tilbage til de danske hold.



                                          Foto: Stephanie Lindgren

GODSENT kom flyvende fra start ved DreamHack Masters Malmø, hvor de spillede tæt på Train mod Natus Vincere. Hvorefter de slog G2 og CLG, i hvad der på papiret burde have været anderledes resultat. Det var dog ikke nok for svenskerne, som stod fast og triumferende efter at have afvist mousesports 2:1.
GODSENT fortsatte niveauet, og satte deres landsmænd fra Ninjas in Pyjamas på en hård prøve, som de kun akkurat bestod, og sendte GODSENT ud 2:1. Det var en fremragende fremvisning af GODSENT, hvor især Simon ”twist” Eliasson fremviste et fænomenalt niveau. Han var dog hjulpet godt på vej af den relativt ukendte Jonas ”Lekr0” Olofsson, som viste at FPL ikke et dårligt sted at kigge efter nye talenter.

Holdet er et af de stærkere ved turneringen, hvor de både har erfaringen og kan fragge modstanderne ud af mappet, men har også styrken i den taktisk afdeling med Markus ”pronax” Wallsten ved styrpinden.
De starter ud med at møde ENCE, og svenskerne har vundet alle deres tidligere matchups.

                                                                       Foto: hltv.org
Finske ENCE har ikke levet op til hypet, og står ved denne turnering endnu svagere end normalt, da de må stå uden en af deres stjerner Tom “stonde” Glad, som bliver erstattet af Niko “naSu” Kovanen. 

ENCE har lige spillet om oprykning til ESEA Pro League, de blev dog fragget ud af serveren af PENTA 2:0. 

Det gik ikke meget bedre ved Copenhagen Games 2016, hvor de ikke kunne tage et map mod Publicr.se eller Team Plantronics, og gik ud i gruppespillet. 

Online har det også været meget op og ned, og skal holdet have en reel chance, så bliver det igennem “GOD allu”, men de er det svageste hold ved turneringen.                                           

                                                                                                                                         

 Lounge Gaming er lige blevet fritstillet af CSGOLounge, men spiller dette sidste event under organisationen, mere kan læses her. Det polske hold holdte længe titlen som nr. 2 hold i Polen, men har ikke formået at frembringe samme resultater som det tidligere Vexed lineup. Eftersom holdet står uden organisation efter turneringen, så vil en plads ved ESL One Cologne 2016 kvalifikations turneringen øge deres værdi betydeligt. Holdet deltog også i DH Masters Malmø, men mødte Astralis og NiP, hvilket er nogle af de værste hold at møde, som et svagere team, da de sjældent undervurdere deres modstandere. Online har de slået Gambit, og udvekslet maps med GODSENT og SK. Desværre for Lounge, så står de overfor HellRaisers i første kamp, og siden genopbyggelsen af HellRaisers, så står der 12:1 i maps med HellRaisers mod de 3 Polske hold. Heraf står CSGL for 4 af de 12 tab. Holdet får deres sag for med både GODSENT, og i deres første kamp mod HellRaisers.


HellRaisers er et af de mest interessante hold i T2 afdelingen, som har kæmpet sig tilbage til relevans. Der er dog også kun en spiller tilbage fra fordums tid, og ellers er holdet blevet genopbygget primært af det tidligere nEophyte lineup. Tomáš "Oskar" Šťastný har både været en dominerende spiller i FPL, men den garvede tjekke har udøvet samme decimerede effekt i online kampe. Sammen med Martin “STYKO” Styk, og nu supported af Vlаdyslаv “bondik” Nechyporchuk, som var en en af grundstenen for FlipSid3, så har lineuppet nu ildkraften til at spille op med de fleste hold. Før tilføjelsen af bondik vandt holdet CPHG 2016, ved ikke at tabe et eneste map. Deres første lan CEVO Season 9 var dog ikke en succes, og selvom de slog Virtus.pro 2-0, så blev de sendt ud af SK 3:0. Det er dog noget, som bondik taler om i denne vlog.

Epsilon byder Dignitas op til "disco" d. 14 kl 12:00, og bliver vist på DreamHacks stream: