Er du bidt af eSport? Drømmer du måske om at blive professionel? Vil du gerne have en fuld HF-eksamen? Er dine forældre efter dig i forhold til uddannelse?


København Syd HF & VUC opretter en HF-linje med eSport på skemaet

Fra august 2016 kan du dyrke E-sport, samtidig med at du tager en HF-uddannelse på København Syd HF & VUC. Uddannelsen tilrettelægges, så du kan passe både skolen og din sportskarriere indenfor eSport.

Esport er kommet for at blive, og det er en af de hurtigst voksende sportsgrene i Danmark.

København Syd HF & VUC vil give eSport en ny arena, hvor du får tid til at dyrke din passion samtidig med at du tager en adgangsgivende HF-uddannelse. På København Syd er tanken at det ene ikke skal udelukke det andet og der gives 7 lektioner om ugen til eSport.

”Gamere på højt plan er ikke håbløse nørder, der lukker sig inde på deres værelse og spiser chips og er ligeglade med deres fremtid. Det er helt almindelige, kvikke og sociale unge mennesker, der elsker at game, men som også er stærkt interesserede i at få en god ungdomsuddannelse og komme videre i livet. Derfor tilbyder vi nu en HF-linje, hvor der er plads og tid til begge dele. Undervisningen er struktureret sådan, at én dag om ugen er øremærket gaming og emnet eSport inddrages fagligt i fagene”, fortæller Jacob Kjærgaard, som er HF-chef på København Syd HF & VUC.


Skolen samarbejder med DSRack

Skolen anerkender det miljø og de tekniske krav, der hører med til at spille eSport på højt niveau og har derfor etableret et samarbejde med et professionelt sted ude i byen.

”Vi samarbejder med en af Danmarks førende og mest professionelle netcafeer DSRack. Her lejer vi deres lokaler og på deres maskiner til eSport-klassen en dag om ugen. Vi vil sørge for at gamerne får den bedste spilleoplevelse i den tid, der er afsat til gaming, og det kan skolen ikke selv tilbyde, så derfor samarbejder vi med eksterne fra miljøet”, fortæller Jacob. Klassen vil også få besøg af eksperter og professionelle fra eSport-miljøet i løbet af uddannelsen.


Engagerede eSport-lærere

Det har ikke været svært at få engagerede lærere til eSport-linjen. Skolen har allerede 5-6 topmotiverede lærere tilknyttet linjen, som er semi-professionelle gamere selv. Det betyder, at lærerne er i stand til at inddrage eSport fagligt og sagligt i mange fag og projekter på måder, som passer til de forskellige fags formelle bekendtgørelser.


En helt reel HF-eksamen med den blå hue

eSport-linjen giver den blå hue på hovedet og en helt reel HF-eksamen på nøjagtig samme vilkår som alle andre HF-eksamener, og åbner lige så mange døre til videre uddannelse og jobmuligheder.

Har du yderligere spørgsmål, så ring til skolen vejledere på 45 11 43 00

Læs mere om HF-eSport-linjen her www.kbhsyd.dk