Origen vs G2 Esports og Counter Logic Gaming vs Team SoloMid. Sådan ser finalerne nu ud, efter at der blev spillet semifinaler i LCS Spring Playoffs sidste weekend i henholdsvis EU og NA. Og hvilke finaler det bliver. Her på gaming.dk vil vi give vores bud på, hvem der tager sejren i de to match-ups, men først en hurtig opsummering af semifinalerne.
Origen vs H2k: Origen og H2K kæmpede bravt i mod hinanden og skiftedes til at vinde, men Origen endte solidt med at tage det sidste game til dels på baggrund af en stærk Jesper ”Zven” Svenningsen på Lucian.
G2 Esports vs Fnatic: Nogenlunde ens så det ud i den anden semifinale i EU, da Fnatic lagde godt ud i det fjerde game, men alligevel endte med at se sig slået, hvilket resulterede i en samlet 3-1 sejr til G2
CLG vs Team Liquid: Her var der også tæt kamp om finalepladsen, hvilke endte i en tæt femte kamp, hvor føringen bølgede frem og tilbage. Det kulminerede i en fight om Baron Nashor, hvor TL dog måtte se sig slået og endte med at tabe gamet.
Immortals vs TSM: Det helt store show kom dog i form af den anden semifinale hos NA. Immortals, der ellers har spillet en næsten fejlfri sæson med 17 sejre, så sig pludselig slået helt ud af TSM, der nærmest kørte dem over med en samlet sejr på 3-0.
Hvem løber med sejren?
Men det vigtige spørgsmål er selvfølgelig; hvem løber med sejren i finalerne?
Origen vs G2 Esports: Hos EU har Origen alt i alt haft en god sæson med 11 sejre, hvor de har slået andre stærke hold som Fnatic og Unicorns of Love i løbet af sæsonen. Desværre har de dog aldrig haft det særlig nemt imod G2, der har vist umådelig styrke i denne sæson. 15 sejre har de fået, og de har vundet begge deres kampe imod Origen.
Hvis Origen skal have en chance for at slå G2, er de nødt til holde G2s jungler, Kim ”Trick” Gang-yun, stangen og forhindre ham i skaffe de ødelæggende early game kills. Origen er meget afhængige af, at Jesper ”Zven” Svenningsen får et godt game, og det kan meget vel koste dem finalen, hvis han holdes nede af Trick. Herfra forventes en 3-1 sejr til G2 Esports
CLG vs TSM: Den her er dog kampen, vi glæder os mest til. Finalen i NA er en genspejling af finalen i sommersæsonens slutspil sidste år. Her vandt CLG overbevisende med en samlet sejr på 3-0. Siden da er der sket meget i begge lejre, hvor blandt andet Yiliang ”Doublelift” Peng er gået fra CLG til netop TSM, men umiddelbart ser TSM stadig ud til at stå svagere.
Efter de mange spillerudskiftninger, som de foretog inden sæsonstart, så de på papiret meget stærke ud, men holdet har ikke helt kunne få det til at lykkedes og har kun hevet ni sejre ind i løbet af sæsonen kontra CLGs 13. Men efter deres imponerende 3-0 sejr over Immortals, hvor TSM fremviste stor fightervilje, vil vi endnu ikke skrive dem helt ud af kampen. Vi tror, at det bliver nogle tætte kampe, men at CLG i sidste ende tager sejren. Herfra forventes en 3-2 sejr til CLG
Kampene om tredjepladsen spilles lørdag henholdsvis klokken 17.00 og klokken 21.00. De byder på H2k vs Fnatic og Immortals vs Team Liquid. Finalerne spilles søndag og forventes ligeledes at gå i gang samme klokkeslæt.