Projektet kaldes GODSENT. Anført af den omtalte mastermind og tidligere fnatic spiller, Markus "pronax" Wallsten, går de nu samme vej som Astralis gjorde tidligere i år. De fem svenske spillere har tidligere været kendt under navnet Team Ancient.

De har i længere tid ledt efter en organisation at spille for, men har nu valgt at lave deres egen organisation. Grunden til dette er hovedsageligt, at de vil have mere indflydelse samt være under et stabilt og langtidssigtet projekt. Holdet har ligeledes allerede vist et par resultater, hvor de i sidste måned kvalificerede sig til det prestigefyldte DreamHack Malmö.

GODSENT:

  •  Markus "pronax" Wallsten
  •  Andreas "znajder" Lindberg
  •  Jonas "Lekr0" Olofsson
  •  Simon "twist" Eliasson
  •  Mathias "pauf" Köhler

Selv udtalte holdlederen, pronax, følgende omkring annonceringen af deres egen organisation:

We have been working super hard since the beginning of 2016 to find a working lineup that everyone in the team could be happy with, not only that, we also made an somewhat unconventional decision to not join up with an established organisation, instead we wanted to create a brand that we players can be proud of, a brand that we still would like to play for years to come.

And the result of that is Godsent.

GODSENT får deres debut til deres første turnering ved DreamHack Malmö, som løber af stablen i næste uge allerede fra tirsdag den 12. april. Her skal de op mod verdens eliten, hvilket blandt andet indeholder de to danske hold Astralis og Dignitas.