Gårsdagens semifinaler var fyldt med hæsblæsende aktion, og det ledte til tætte kampe, da de to finalister skulle findes. Det blev også til en skuffende dansk præstation, da Astralis ikke levede op til deres tidligere spil.

De to semifinaler stod mellem NaVi og Astralis og Luminosity og amerikanske Liquid. Den første kamp med danskerne iblandt, blev ikke til et prangende resultat for danskerne. Her var det et meget tæt første map på de_inferno, men i sidste ende trak NaVi det længste strå, og vandt mappet med 16-14. Herefter stod det på de_dust2, hvilket NaVi smadrede danskerne på med cifrene 16-5.

I den anden semifinale blev det ligeledes til en 2-0 sejr, dog var det to meget tætte maps, men i sidste ende måtte det amerikanske hjemmebanehold Liquid se sig slået. Det var en tæt kamp, og begge maps endte faktisk ud i overtid.

Derfor er de to finalister nu klar til at tage kampen op mod hinanden. Det bliver et intenst matchup, når rivalerne Luminosity møder Natus Vincere. Det hele starter klokken 19:30 og til at varme op til finalen, er der lige blevet skudt en All-Star kamp i gang. Det skal nævnes, at ingen af spillerne fra finaleholdene er at finde på holdene, samtidig med at flere hold er taget tidligt hjem, hvilket kan ses på det Europæiske hold, hvor blandt andet ingen fnatic spillere er at finde.

Det hele kan følges på MLGs twitch kanal herunder:

Watch live video from MLG on www.twitch.tv