Slutspillet i det europæiske LCS blev i dag skudt i gang, hvor Vitality og Fnatic mødtes i den første semifinale.
Vitality har haft en fin forårssæson, hvor de har ligget stabilt på en tredjeplads i de sidste fem uger, hvilket må siges at være en god start for et helt nyt LCS-hold. Fnatic derimod har haft en ret skuffende sæson, da de endte på en sjetteplads. Holdet var nemlig ubesejret i sidste normalsæson, og formåede også at vinde sommersæsonens slutspil. Derfor har de også mødt kritik af deres svingende præstation, eftersom holdet mistede stjernesupporten, Bora "YellOwStaR" Kim, som skiftede til Team SoloMid.
![]() |
![]() |
|
|
Game 1:
I det første game blev der lagt stor fokus på at få samlet en god mængde farm sammen, hvilket også var grunden til, at spillet gik lidt i stå. Der var få kills på scoreboardet efter 30 minutter, men langsomt formåede Fnatic at tage teten, og med et ace og Baron kunne de bringe sig foran med knap 10.000 guld. Med et sådant forspring kunne Fnatic senere hen lukke ned for Vitality og pushe basen ind. Første game endte derfor 11-0 til Fnatic.
Game 2:
I andet game satte Fnatic tempoet op, og Vitality begyndte lidt efter lidt at halte bagefter. Dette forspring, som Fnatic skabte i early gamet, formåede de at øge gradvist, jo længere spillet trak ud. Dette betød også, at Vitality var bagud med omtrent 10.000 guld efter 25 minutter, men Fnatic holdt hovedet koldt og satte fokus på at afslutte kampen. Med nogle gode beslutninger kunne dette også lykkes for Fnatic, og derfor satte de stort pres på Vitality, som nu var bagud 2-0 i denne serie.
Game 3:
Man siger, at tredje gang er lykkens gang, hvilket Vitality var nødt til at tro på, da endnu en tabt kamp ville eliminere dem fra slutspillet. Denne gang fik Vitality dog også en bedre start, hvor to Fnatic-spillere blev lukket ned fra start. Vitality formår derefter at holde føringen, og ved 30 minutter-mærket fører de med 6.000 guld. I en team fight få minutter efter bliver Fnatic aced, og Vitality kan derfor destruere Nexus, og derved var de kun to sejre fra en plads i semifinalen.
Game 4:
Fjerde game startede stille ud, hvor Vitality fik en snæver føring. Holdet formåede dog ikke at øge deres forspring, og med god kontrol over Baron og Dragon blev Fnatic stærkere og stærkere. Dette betød derfor også, at Vitality gang på gang blev lukket ned i team fights, hvorefter Fnatic kunne lægge endnu større pres på mappet. Til slut formåede Fnatic at udnytte deres forspring, da de acede Vitality og sluttede kampen af.
Derved løb Fnatic altså med en 3-1 sejr over Vitality efter en flot præstation, og de skal derfor møde G2 i semifinalen i næste weekend.