Ved Majoren er 3 af de 4 kvartfinaler nu spillet, og den sidste mellem Virtus.pro og Luminosity Gaming spilles i dag. Hvis Virtus.pro taber til Luminosity, så vil alle semifinalisterne ved denne Major være uden tidligere Major vindere, da Fnatic, NiP, EnVyUs og Virtus.pro da vil være slået ud.


Natus Vincere mod Ninjas in Pyjamas endte forventeligt med en 2-0 sejr til Natus Vincere, som slog Ninjaerne 16:9 på Inferno og 16:10 på Mirage. 

Danskerne fra Astralis stod overfor giganterne fra Fnatic, som dog har set mindre skræmmende ud end ved tidligere events. Ved lodtrækningen viste Peter "dupreeh" Rasmussen, hvor glad han var for at have trukket Fnatic, som Astralis har lagt op i et videoklip

Det var et fremragende spil, som Astralis lagde ud med på deres map Overpass, hvor de som CT havde en mængde forskellige setups, og et velfungerede samarbejde på de forskellige sites.
Finn "karrigan" Andersen viste også, hvor dødbringende en enkelt rifle kan være i kombination med pistols, og det gjorde han med et ace.

dupreeh var i flyvende form, og var en afgørende faktor i at Overpass endte 16:10. Han bragte formen med over på Cache, hvor Astralis som T ikke lod Fnatic få et ben til jorden, og lukkede første del af kampen 13-2. Holdet gentog succesen fra sidste gang, at de to hold mødtes, og tog Cache, og derved kampen i overraskende facon 2:0. 


I den amerikanske duel startede Counter Logic Gaming stærkt ud på T-siden af Cache, og Liquids forsvar kunne ikke stå imod mere end 3 omgange, hvor de også tabte flere +1 og +2 situationer.  
Liquid var dog ikke ude, og anført af Aleksandr "s1mple" Kostyliev kæmpede Liquid sig tilbage, og selv med Tarik "tarik" Celik på 34 kills, så var CLGs forsvar endnu svagere, og Liquid kom tilbage og lukkede Cache 16:13.Liquid holdte formen på Mirage, og slog CLG 16:6 på Mirage, hvor s1mple igen var i højeste gear.

Det betyder, at Astralis møder Natus Vincere i den første semifinale, hvor danskerne vil forsøge at hævne resultatet fra Counter Pit League Season 2, og det bliver en spændende kamp.

I den anden semifinale venter Liquid, som sandsynligvis møder Luminosity Gaming, hvilket kan blive interessant, da holdene over deres sidste 5 maps, har spillet meget tæt, dog er 3 af kampene endt i brasilianernes favør.


Kampplan
 

16:00 - Luminosity Gaming vs. Virtus.pro

18:30 - Natus Vincere vs. Astralis

21:00 - Liquid vs. LG / VP

Stream