Anden del af optakten til Majoren, hvor der bliver set på gruppe B, som består af:
FaZe Clan
Liquid
Fnatic
Splyce
FaZe var ved DreamHack Cluj-Napoca i storform, og holdet havde en reel chance for at være endt i finalen, efter at de slog vinderne fra EnVyUs på Dust2, men tabte derefter en tæt Inferno, som endte 25-21 i franskmændenes favør, før de blev lukket ned på sidste map.
Det var dog med Dennis "dennis" Edman på holdet, og efter han er blevet indhentet til Fnatic, så har holdet haft svært ved at finde balancen. Som erstatning blev Philip ”aizy” Aistrup hentet ind, men overgangen har ikke været gnidningsfri, og aizy har ikke ramt samme form, som da han var lyspunktet for Dignitas. Samtidig har Håvard ”rain” Nygaard med IGL rollen mistet en stor del af hans impact, men holdet har dog forsøgt at løse dette ved at indhente legenden Robert ”RobbaN” Dahlström som coach og IGL som sjette mand.
Ved DreamHack Leipzig overraskede holdet ved at slå Luminosty i gruppespillet, men blev derefter slået af Natus Vincere, og i Bo3en mod Luminosity tog holdet 12 omgange, og var langtfra imponerende.
IEM Katowice 2016, vandt holdet forventeligt over E-frag, og slog også Tempo Storm i en tæt kamp, men tabte til EnVyUs. Blev hevet rundt af Astralis, og tabte en absurd kamp til Virtus.pro, hvor Janusz 'Snax' Pogorzelski formåede en 1v5 defuse.
Holdet har ildkraften til at være med i toppen, men taktisk halter holdtet, og der er manglende synergi i deres spil. Om RobbaN har nået at rette nogle af problemerne fra IEM, eller at holdet i stedet individuelt rammer deres topform, kommer til at afgøre, hvorvidt holdet kan satse på at nå semifinalerne. Holdets mappool er dog svag, da de altid banner Cobblestone, deres Overpass er faldet af på den, og de har spillet mappet 2 gange siden oktober. Cache og Dust2 som tidligere var stærke maps for holdet, har ikke holdt niveauet, og Inferno som de tidligere var meget stærke på, er meget svingende, som bedst betegnes med deres 1:14 mod Astralis, hvor FaZe spillede CT.
FaZe starter ud med Liquid, som på papiret har et stærkt hold, men ikke har været i stand til at knække koden til, hvordan de optimere deres spillere. FaZe burde med deres gruppe gå videre, medmindre Liquid banner smart og spillerne rammer skaller.
Liquid står i en mærkværdig position, at efter deres indhentning af det unge AWP talent Kenneth ”koosta” Suen, og Valves regler omkring deltagelsen i Majoren, hvis man har deltaget med et andet hold i Minor kvalifikationen, som han gjorde med hans tidligere hold Enemy. Det betyder at holdet bruger deres tidligere IGL Eric ”adreN” Hoag, som blev erstattet af den unge spiller. adreN har været under hård kritik af både sin evner som spiller, men også som IGL han havde dog en mængde gode kampe, da han sammen med holdet kvalificerede sig til Majoren, hvor holdet hev en kneben sejr hjem mod HellRaisers for at kvalificere sig.
Holdet har talentmassen, men har ikke fundet ud af, hvordan de udnytter deres spiller, og hvordan de griber deres taktiske side an. Efter spillerrokaden tog Nick "nitr0" Cannella rollen som IGL, og er gået fra at være holdets bedste spiller, til ofte at være uden impact. Hertil kommer, at holdets stærke duo i form af nitr0 og Jonathan "EliGE" Jablonowski har været markant mindre effektfuld. Holdets alderspræsident Spencer 'Hiko' Martin har dog overtaget rollen som IGL. fremadrettet, hvilket burde være en god beslutning for holdet, som har kendetegnet, at hvis holdet klarer sig godt, så er Hiko oftest bundfragger og der er ikke behov for, at han skal forsøge at clutche en 1vX.
Holdet har dog Aleksandr "s1mple" Kostyliev, og selvom han havde en dårlig MLG kvalifikationsturnering, så kan han på en god dag dominere ethvert map og modstander. Spørgsmålet er dog, om Liquid har fundet ud af, hvordan de bedst bruger ham, set ud fra de andre spilleres styrker. Duoen af nitr0 og EliGe kommer dog til at bestemmer, hvor langt holdet kan nå i turneringen.
Holdet har en fornuftig mappool, og kan i deres første Bo1 mod FaZe måske tage en fordel der. Holdet har mindre ildkraft en FaZe, men FaZe er ikke i topform, og med et godt niveau, så har Liquid gode chancer for at tage andet seedet i gruppen, hvor Fnatic er den absolutte favorit.
Fnatic har siden tilføjelsen af Dennis "dennis" Edman vundet hvert eneste lan, som de har deltaget i. Ved sidste Major DreamHack Cluj-Napoca blev de sendt ud af vinderne fra EnVyUs, og det franske hold, har været et af de få, som har vundet over Fnatic siden deres spillerskift.
Det er dog ikke at sige, at andre hold ikke har været tæt på, og både Luminosty Gaming og Natus Vincere har i deres sidste mange matchups spillet meget tæt, og Fnatic er ofte blevet reddet af vanvittig pistol-force. Holdet er unikt i form af, at alle på holdet, kan dominere en kamp, og har vist det gentagende gange.
Holdet har en af de bedste mappools af topholdene, hvor de sidder i den position, at de kan fjerne modstandernes bedste maps fremfor deres egne svageste.
Fnatic er storfavoritten til at vinde Majoren, både pga. deres form indtil nu, men de har også både Robin "flusha" Rönnquist og Olof "olofmeister" Kajbjer, som er spillerne med #1 og #3 højest raiting for Majors.
I gruppe så burde holdet taget første seed, dog har holdet ofte i sådanne turneringer lige haft en skidt start kamp, hvor ingen af spillerne har været i top form, hvorefter de vågner op.
Fnatic har historisk set haft problemer med deres rivaler fra NiP, hvor de har tabt eller spillet tæt overraskende ofte, og med Ninjaerne i markant bedre form under THREATs ledelse, så kan det blive en spændende kamp, hvis de mødes. Både Luminosty Gaming og Natus Vincere har været tætte i flere semifinaler og finaler på at vinde over Fnatic, men har ikke haft heldet med dem. Det er dog utvivlsomt, at på et tidspunkt så skal et af holdene nok få rettet op på dette. Deres tidligere største konkurrent i form af EnVyUs ser mindre frygtindgydende ud, men dukker enten Kenny "kennyS" Schrub eller Dan "apEx" Madesclaire op i topform, så får ethvert hold deres sag for.
Fnatic er djævelsk gode, og er meget sandsynlige finalister i Columbus.
Splyce kom med til den offline kvalifikation, da MongolZ ikke fik udstedt visas, og at CyberZen og Chiefs eSports Club fra den asiatiske turnering heller ikke kunne nå at få bragt deres visas i orden, efter at MongolZ måtte trække sig.
Derfor tilgik pladsen Splyce, som endte som nr. 2 ved den amerikanske, hvor de slog OpTic Gaming 2-1 i semifinalen. Holdet var inden Major kvalifikationen regnet for et temmelig svagt hold, og de endte i gruppe med SK Gaming, Vexed og Counter Logic Gaming. De slog dog deres landsfæller fra CLG 16-14, hvilket for de fleste var overraskende set ud fra, at CLG er regnet for et af topholdene i regionen. Dog havde de to hold til det punkt igennem deres sidste 5 maps, haft Splyce med vinderen af 3 af dem.
I deres sidste Bo1 mod Vexed, som ofte kan siges at være et ret endimensionelt hold, der havde de knækket koden, og en blande af et sløset Vexed og et overpræsterende Splyce endte de med at vinde 16-7, og derved kvalificere sig til Majoren.
Holdet overraskede ved den turnering, men må tilskrives at være det svageste hold ved hele turneringen. Af holdets sidste 33 spil, som primært har været imod andre NA teams, så har de kun vundet 11 altså en winrate på 33% mod hold som katastrofen kaldet compLexity, OpTiC og Winterfox, hvilket ikke er respektindgydende.
De møder Fnatic, og det er nok turneringens bedste mulighed for en 16-0, for du skal tilkæmpe dig respekt fra Fnatics side, ellers så spiller de ekstra aggressivt. Om de møder Liquid eller FaZe burde være irrelevant, da begge holdene burde kunne fragge Splyce ud af serveren. En kombination af kvalifikationsformatet, og at både SK Gaming og CLG sover i deres første kamp gør at Splyce deltager, og bliver sendt hjem efter to kampe.