Det har de sidste 3 dage stået på Counter-Strike ved Copenhagen Games, og nu er det tid til, at finalen skal afvikles. Man har kunne være vidne til nogle intense kampe, og hvor der overraskende ikke var nogen danske hold i semifinalerne.
De danske hold skuffede ved dette års CPH Games
Semifinalerne var dog ikke en skuffelse, selvom de ikke indeholdte danske hold. Begge semifinaler endte med 2-0 i maps til henholdsvis E-Frag.net og HellRaisers, men de afviklede maps var meget tætte. Blandt andet endte det første ud i overtime i kampen mellem E-Frag.net og Space Soldiers. Lige præcis her var der fyldt helt op omkring scenen, og stemningen var helt i top til eventen.
De færdigspillede semifinaler betyder altså nu, at finalen skal skydes i gang. Dette sker klokken 20:00, hvor vi kan se frem til en kamp mellem E-Frag.net og HellRaisers. Det bliver en tæt kamp, som der er i vente. Begge hold har et højt niveau, og de er vant til at konkurrere på internationalt plan. Det hele kan følges på Copenhagen Games officielle twitch kanal: