Det blev ikke til nogen prangende præstationer fra de danske hold, da anden dagen ved Copenhagen Games blev afviklet. Her blev favoritterne fra dignitas slået ud, hvor E-Frag.net i stedet endte i semifinalen. Ligeledes måtte SK Gaming se sig slået ud.
Den helt store overraskelse til det danske event må ses at være svenske Publiclir.se, der slog Copenhagen Wolves ud af turneringen i kvartfinalen. Alt i alt var der Ingen af danskerne, der formåede at præstere noget nævneværdigt. Det betyder dermed, at semifinalerne vil være uden nogen danske hold, hvilket må ses som værende skuffende.
Programmet for den sidste dag ser derfor således ud:
12:00:
HellRaisers vs.
Publiclir.se
15:00:
E-Frag.net vs.
Space Soldiers
20:00:
Finale
Gennem dagen stod det på en god omgang Counter-Strike. Det nordiske hold, Team Preparation, var dog også ved at slå E-Frag.net overraskende, men trak i sidste ende det korteste strå.
E-Frag.net er en af holdene i semifinalerne
Efter at E-Frag.net formåede at slå Team Preparation ud, blev det også til et spark til dignitas, der tabte til bulgarerne over 3 maps i kvartfinalen, hvilket betød, at E-Frag.net sikrede sig en plads blandt de sidste 4 ved eventen..
Copenhagen Games mangler blot 3 kampe for at kunne kåre en vinder. Lige nu må favoritkandidaten stå mellem HellRaisers og E-Frag.net, der begge har leveret flot spil gennem hele CPH Games. Gaming.dk følger selvfølgelig op på turneringens afgørende fase i morgen.