Danmarks største event er lige rundt om hjørnet, og det bliver heller ikke en undtagelse denne gang, når Copenhagen Games endnu engang finder sted i Øksnehallen i København. Der er lagt op til et brag af en event, når den løber af stablen senere på måneden. Der vil være turneringer i CS: GO for både mænd og kvinder, mens spil som FIFA og Heartstone også er på menuen til dette års event.
Som altid vil Gaming.dk være til stede under Danmarks største event, hvor der vil blive sat fokus på Counter-Strike. I år er der sket en forøgelse af præmiepuljen ved CS turneringen for mænd. Her bliver 30.000€ nemlig delt ud blandt de 4 bedste hold.
- 1. €17.000 ~ 126.810 kr.
- 2. €8.000 ~ 59.675 kr.
- 3. €3.500 ~ 26.108 kr.
- 4. €1.500 ~ 11.189 kr.
Kvindernes præmiepulje, hvor 7.000€ er på højkant, ser således ud:
- 1. €3.600 ~ 26.854 kr.
- 2. €1.700 ~ 12.681 kr.
- 3. €1.000 ~ 7.459 kr.
- 4. €700 ~ 5.221 kr.
Indtil videre er der blevet annonceret 4 invitationer til mændendes CS turnering, hvilket indeholder to danske hold. Derudover finder man også en tidligere NiP spiller i form af Aleksi "allu" Jalli blandt de inviterede hold.
Dignitas (MSL, tenzki, RUBINO, k0nfig, Kjaerbye)
SK Gaming (Acillion, Friis, MODDI, MagiskB0y, Pimp)
ENCE eSports (allu, Juhoz, xartE, suNny, stonde)
E-frag.net (spyleadeR, V1c7or, bubble, Dream3r, nkl)
Ovenstående hold er inviteret til hovedturneringen, hvor der vil blive offentliggjort 4 mere invitationer, mens de resterende 8 pladser vil gå til de hold, der klarer sig igennem den åbne kvalifikation, der foregår til eventen. Hvis det kunne have interesse at overvære turneringen, er det stadig muligt at købe gæstebilletter:
GÆSTE PRISER
- Onsdag: 75 kr.
- Torsdag: 75 kr.
- Fredag: 100 kr
- Lørdag: 100 kr.
- Partout (alle dage): 200 kr. (giver også adgang til soveområde og bruserum - ingen computer tilladt)
Gaming.dk vil varme op til eventen ved at bringe en række artikler for at høre om de forskellige holds forventninger og vil som sagt også være til stede ved selve CPH Games, der foregår den 23-26. marts i København.