Om en kort stund skydes endnu en uge af den prestigefyldte liga, LCS, i gang. Med blot fire uger tilbage har de deltagende hold krydset halvvejen, og eftersom det er ved at lakke mod enden, skal holdene præstere på sit bedste, så de kan tage en god håndfuld Championship Points med sig videre til sommersæsonen.
I anledningen af halvvejsmærket har Gaming.dk taget et kig på nogle af tendenserne i pick og ban faserne, og samtidig har vi kigget nærmere på, hvilke spillere der skiller sig ud fra mængden i de to regioner.
Der er ingen tvivl om, at Gangplank er blevet et yderst populært pick - om det så er i LCS eller blot i Ranked. Oftest ser man dog, at han bliver banlyst fra de enkelte games, og derfor får han ikke meget skærmtid i LCS. Når det dog sker, at han kommer på banen, viser tallene - især i EU LCS - at han har tendens til at hive en sejr i hus til sit hold.
De to regioner, NA og EU, er forholdsvis enige om, hvilke champions der skal tages i brug. I NA LCS har Fiora klaret sig suverænt med en win rate på 93,8 %, hvor de europæiske toplanere halter en del bagefter med at vinde kampe med det stærke Fiora-picks.
Ligeledes i junglen og i botlane tænker de to regioner meget ens, hvor Elise, Lucian og Alistar er hyppige valg, og formår da også at skabe en fin win rate. I den europæiske liga ligger Alistar dog på en delt første plads, da Braum er blevet valgt ligeså ofte, men har dog ikke klaret sig ligeså godt, når man kigger på win rate.
Det er kun i midlane, hvor der ses en forskel, da Corki dominerer i Nordamerika og Ahri i Europa. De to mest valgte champions har dog haft højt fremmøde på Summoner's Rift uanset, hvilken region man kigger på.
*Spillerne skal minimum have spillet fem kampe, før der tages højde for deres statistik.
Til at runde af har vi kigget på, hvilke spillere der har formået at slå sig fast i de to ligaer. På papiret har hele Immortals' hold præsteret bedst, hvis man tager udgangspunkt i deres KDA. Dette underbygger også, hvorfor holdet i skrivende stund har indtaget førerpositionen med 10 sejre og stadig er ubesejret.
I det europæiske LCS har G2, H2k og Team Vitality indtaget ligaens podiumpladser, og et par af holdenes stjernespillere er derfor også på tabellen ovenfor, som også viser, hvor mange fjender hver spiller har elimineret ud af holdets samlede antal kills.
Klokken 18:00 vil EU LCS starte, og du kan som altid se alle kampene herunder: