I LCS er man i gang med kampene i den anden uge, og i dag er det den anden og sidste med kampe. På førstedagen var der en del gode kampe, men også nogle, der lignede sjusk. Det resulterede i, at kun ét hold har vundet alle deres tre første kampe i 2016-sæsonen - nemlig Gamers2. I dag spiller de sidste kamp mod H2K, men er ikke en kamp vi tør foreslå her på Gaming.dk.

Første forslag, spilstop kl. 18 - Vitality mod Origen

Forslag: Origen vinder til odds 1,65

Det er to gode mandskaber, der møder hinanden i dagens første kamp. Origen regnes som den helt store favorit til at vinde det hele dette split, mens Vitality ligner et godt bud på et "superteam", set ud fra spillerne på holdet. Der er faktisk også dansk islæt at finde hos Origen, i form af deres marksman Jesper "Zven" Svenningsen, der havde et mere end godt game i går, da han gik 8/0/3 på Kalista mod Unicorns of Love. Origen vandt altså overlegent i går, men VItality sikrede sig også en sejr, da de vandt over Splyce. Det er en kamp, der let kan gå begge veje, men her på redaktionen tror vi på en sejr til Origen med danske Zven på holdet, efter de i går viste, at deres dårlige præstationer fra den første uge ikke vil ske igen og samtidig har pres på sig, idet de er favoritter til kampen. Vi forudser en tæt kamp, der meget let kan blive afgjort af de to junglers, Maurice "Amazing" Stückenschneider for Origen og Ilyas "Shook" Hartsema for Vitality. Begge to har gode evner og en masse kvalitet, men erfaringen tipper den til fordel for Amazing og Origen.

Andet forslag, spilstop kl. 19 - Elements mod GIANTS! Gaming

Forslag: Elements vinder til odds 1,95

Det her virker lidt som en gave, når DanskeSpil sætter GIANTS! Gaming som favoritter, men Elements spiller langt bedre. Motivationen kan dog være til forskel her - GIANTS! har endnu ikke vundet et game i 2016 sæsonen, mens Elements er kommet godt fra start med to sejre og et enkelt nederlag til Gamers2. Begge hold viste også fornemme takter i går, hvor Elements vandt over Roccat mens GIANTS! tabte til Gamers2. GIANTS! kampen var noget bedre kvalitetsmæssigt, mens Elements var involveret i en noget rodet affære, hvor de trak det længste strå. I forhold til forventninger har Elements præsteret på højt plan. Specielt har Etienne "Steve" Michels og Rasmus "MrRallez" Skinneholm holdt en højt niveau over de tre kampe, og det ser lovende ud for Elements.

Tredje forslag, spilstop kl. 22 - Splyce mod Roccat

Forslag: Roccat sejr til odds 1,65

Det er svært at gå imod det eneste, nuværende, fuld ud danske LCS mandskab - men Splyce har ikke levet op til de forventninger, der var til dem. Både generelt men også på redaktionen var der store forventninger til det danske mandskab, der er kommet skidt fra land. De har tabt deres tre første kampe, og har ikke vist sig frem endnu, mens Roccat har vist få gode takter, med en sejr og to nederlag, men stadig nok til at slå Splyce i dagens sidste opgør. Det kunne være rart med en dansk sejr, og vi håber selvfølgelig på, at Splyce kommer i gang og får succes, men det virker urealistisk, at de skulle gå hen og slå Roccat i dag.