Den første semifinale ved dette års verdensmesterskab i League of Legends er netop blevet rundet af, hvor det stærke SK Telecom T1 mandskab mødte Origen på scenen i Bruxelles. Her viste det sydkoreanske hold, at de har fortjent en finaleplads, eftersom de slog Origen af pinden med en 3-0 sejr, og dermed går ubesejret videre.

SK Telecom T1
  •  Jang "MaRin" Gyeong-hwan - Top
  •  Bae "Bengi" Seong-ung - Jungle
  •  Lee "Faker" Sang-hyeok - Mid
  •  Lee "Easyhoon" Ji-hoon - Mid
  •  Bae "Bang" Jun-sik - ADC
  •  Lee "Wolf" Jae-wan - Support
Origen
  • Paul "sOAZ" Boyer - Top
  • Maurice "Amazing" Stückenschneider - Jungle
  • Enrique "xPeke" Cedeño - Mid
  • Jesper "Niels" Svenningsen - ADC
  • Alfonso "mithy" Rodriguez - Support

Vinderholdet skulle bestemmes ved et bedst ud af fem opgør, hvor SK Telecom T1 fra start var storfavoritter til at snuppe finalepladsen. Første spil viste sig at blive det tætteste af dem alle, hvor Origen formåede at udfordre SK Telecom T1. Det koreanske storhold gjorde det dog klart, at de atter fortjener at sidde på tronen. I de to efterfølgende kampe formåede Origen ikke at svare ligeså kraftigt igen, og de måtte til slut bøje sig i støvet for sine sydkoreanske overmænd.

Herunder kan du se kampdetaljerne for aftenens kampe:

I morgen går Fnatic på scenen, når de skal i kamp mod KOO Tigers klokken 14:30, som du som altid kan se på den officielle stream herunder: