Kære dagbog.
Det er nogle dage siden, jeg sidst har givet dig en opdatering her i Paris, men nu har jeg endelig tid, overskud og lyst til at strikke endnu en mere eller mindre læseværdig smøre sammen.
Spær øjnene op folkens – smæk benene op, hent popcornene frem og afskær dig fra omverdenen for en stund, for nu får du det sidste smugkig ind i mine personlige oplevelser og betragtninger fra Copenhagen Wolves og Gaming.dk’s tur til ESWC 2013 i Paris i Frankrig.
Lige nu sidder der tre velfornøjede og trætte ungersvende i en hotellobby i Frankrig. Siden onsdag har Torben Christensen, Frederik Olesen og jeg selv været på farten sammen. Nu er vi på det næstsidste stoppested, inden turen atter går hjem til Danmark. Om ganske få timer sætter vi os i flyet på vej tilbage til Danmark – og så er ESWC slut for os for denne gang.
Sidst der blev nedfældet en opdatering her i ESWC dagbogen var Copenhagen Wolves spillerne og den øvrige del af danskerlejren meget fortrøstningsfulde. Den eneste, der egentlig var meget mistroisk og frygtede at spille mod Astana Dragons i kvartfinalen, var Jacob ”Pimp” Winneche. Han havde det faktisk slet ikke godt med, at det lige præcist var dem, de skulle møde.
SÅ STÅR VI OP, DRENGE!
Lørdag var dagen, hvor playoffs blev skudt i gang. Gaming.dk holdet, som jo består af Torben, Frederik og jeg selv, stod meget tidligt op. Faktisk var vi oppe før spillerne selv. Vi havde nemlig lavet en lusket plan med holdets manager, Jehan Nithyanandan. Klokken 06.45 sharp mødte vi ham uden for spillernes hotel, hvor han stod og nød en cigaret. Det var stadigvæk mørkt og morgenen var kølig, men vindstille.
Mig selv og Frederik Olesen venter på, at Jehan Nithyanandan mødes med os uden for spillernes hotel. Lige her har vi søgt ly i lobbyen, mens vi venter. (Foto: Torben Christensen).
Jehan Nithyanandan får en mikrofon på - så er vi ved at være klar til at vække spillerne. (Foto: Torben Christensen).
Torben fik gjort kameraet klar til at skyde løs, og så fik jeg ellers lov til at følge med Jehan op på spillernes værelser, hvor han gik rundt og vækkede dem en efter en. Han er en mand, der har styr på sagerne og der overlades ikke meget til tilfældighederne. Hvis nogle af spillernes forældre læser med her, så bare rolig – jeres unger har haft det glimrende. Ikke mindst takket være Jehan, som på nogle punkter er lidt en bestemt far (eller hysterisk mor om man vil) for spillerne, som han tager sig rigtig godt af.
Således strukturerede han nemlig rækkefølgen for, hvem der skulle gå i bad først og hvem, der kunne få ti minutter mere på øjet. Henrik ”FeTiSh” Christensen går lidt for at være holdets gammelfar med sine 26 somre på bagen, så han fik naturligvis lov til at sove lidt længere end de andre.
"Dyt-båt! Du skal op, Pimp"
Peter ”dupreeh” Rothmann var den mest morgenfriske på holdet. Han farede rundt i lejligheden og truttede lystigt i et medbragt båthorn. Først blev gammelfar forsøgt vækket, men han var så bedøvet, at han intet ænsede. Dernæst gik turen ind til Jacob ”Pimp” Winneche, som lå og sov i sofaen. Her scorede Peter topkarakter på Jacobs personlige ”fuck-hvor-jeg-hader-dig”-liste, da han båttede i bund lige i Jacobs ansigt. Da vreden i Jacobs sind havde lagt sig lidt og alle mand var klar til afgang, så gik turen ned i lobbyen, hvor morgenmaden blev fortæret. Dernæst gik turen til ESWC eventen og opvarmning til kampen mod Astana Dragons.
Jacob "Pimp" Winneche gør sig klar til den vigtige kvartfinale imod Astana Dragons. (Foto: Torben Christensen).
Nedturen rammer - og gør ondt, meget ondt!
Frygten for de kasakhstansk-russiske-ukrainske drager viste sig som bekendt også at blive velbegrundet for den kære Jacob. Copenhagen Wolves fik simpelthen en lærestreg og kom aldrig rigtigt i gang i kampen. I første map blev de simpelthen kørt over og der spredte sig en mere og mere mut stemning på holdet.
Det var et helt andet Copenhagen Wolves mandskab i forhold til dem, der to dage forinden havde vundet over verdens bedste hold, VeryGames. Der spredte sig en dårligere og dårligere stemning på holdet og i en stærk kontrast sad modstanderne fra Astana Dragons blot fem meter fra danskerne, hvor der var mere gejst og tro på, at de kunne hive kvartfinalesejren hjem.
Michael "Friis" Friis har svært ved at skjule sin bekymring over, hvordan kampen forløber. (Foto: Torben Christensen).
Peter "dupreeh" Rothmann under kvartfinalen mod Astana Dragons. (Foto: Torben Christensen).
Fra højre er det Michael "Friis" Friis, Andreas "Xyp9x" Højsleth, Henrik "FeTiSh" Christensen, Peter "dupreeh" Rothmann og Jacob "Pimp" Winneche. Bag dem sidder manager, Jehan Nithyanandan. I baggrunden kan man ane Astana Dragons oppe i venstre hjørne. (Foto: Torben Christensen).
Jeg ved ikke, om Copenhagen Wolves spillerne kunne høre modstandernes jubelbrøl, når de hev runde efter runde hjem, men hvis de kunne, så må det bestemt ikke have været særligt motiverende. Ikke et ondt ord om russere, men når Dosia, som for mig ligner en stereotypisk, kæmpestor - og på visse punkter en anelse frygtindgydende - russer med langt krøllet hår, pludselig brøler på helt uforståeligt russisk og samtidig har en aura, der skræmmer en lille vestjyde som mig væk, så har man ikke rigtig lyst til at sidde i Copenhagen Wolves spillernes sko og være oppe imod sådan en fætter.
En blå bamse, der gjorde mig næsten lige så bange som da Dosia råbte under kvartfinalekampen. (Foto: Torben Christensen).
Jakob ”JLK” Kristensen, som ejer Copenhagen Wolves, var dukket op til den vigtige kamp. Han var i Paris på ferie med kæresten, men kiggede forbi for at støtte sine drenge. Han var faktisk den fra ulveflokken, der råbte højest, da Copenhagen Wolves fik lidt medvind midt i andet map – men lige lidt hjalp det.
En koncentreret Andreas "Xyp9x" Højsleth. Men i Counter-Strike er koncentration ikke alt. Langt fra. (Foto: Torben Christensen).
Danskerne tabte kampen – og hold da fast, hvor var stemningen på holdet pludselig ændret. Peter ”dupreeh” Rothmann var en positiv humørbombe uden lige, da spillerne vågnede om morgenen. Ved middagstid, da kampen var overstået, sprang bomben så. Han var den første af spillerne til at få pakket sit gaming gear ned, og da han stod og ventede på de andre, mens de diskuterede kampen løst og fast, stod han bare forstenet og begravede ansigtet i sin jakke, som var helt lynet op.
Spillerne forlod eventen slukøret og helt nede i kulkælderen. Humøret, der tidligere havde været så højt, var nu faldet til jorden med et brag og knust i tusinde stykker. Der var bred enighed om, at det ikke var på grund af, at Astana Dragons spillede en fantastisk kamp. Det var Copenhagen Wolves, der selv havde kastet muligheden for at komme i finalen fra sig.
Skuffelsen står malet i ansigterne
Væk fra eventen så hurtigt som muligt og ned på det nærmeste sted for at spise en sandwich. Det var planen, da spillerne havde indset, at de var eskorteret ud af turneringen til ESWC. Alt for tidligt, følte de alle sammen. På vejen ned til sandwichbaren snakkede jeg med Peter om, hvordan han havde det med at ryge ud – og der blev ikke lagt fingre imellem. Hold op, hvor var han skuffet, men det er heller ikke så mærkeligt, når jeg tænker tilbage på, hvor glade alle spillerne var, da de vandt over VeryGames. Skuffelsen efter Astana Dragons kampen var tilsvarene stor.
Holdet i en stille stund på sandwichbaren, efter de er slået ud af turneringen til ESWC. (Foto: Kasper Søgaard Alstrup).
En meget skuffet Jacob "Pimp" Winneche efter nederlaget. (Foto: Kasper Søgaard Alstrup).
Det er en hård pille at sluge at ryge ud til Astana Dragons, når man to dage forinden har slået VeryGames. (Foto: Kasper Søgaard Alstrup).
Efter middagen var det tilbage til hotellet og holde tænkepause. Maden var slugt og synket ned i sækken. Nu skulle nederlaget fordøjes.
Imens drog jeg hjem på vores eget hotel for at sove – det plejer jeg ellers ikke have det store behov for, når vi er ude og dække events, men for dælen, hvor slipper energien og kræfterne pludselig op, når man har været på farten og fulgt efter et hold i fire dage. Så jeg tog mig en tiltrængt lur.
Kronenbourg eventyret når nye højder!
Tre timer senere vågnede jeg atter op til dåd. Derefter hen til eventen, hvor Frederik Olesen trofast havde siddet i presseområdet og dækket diverse turneringer og skrevet artikler om dem. Sammen med Torben pakkede vi alt vores udstyr ned, tog hjem og smed det i lejligheden og tog med holdet ud for at spise.
Efter maden blev der handlet ind igen. Jeg fandt en kiosk med flere Kronenbourg – denne gang kunne jeg sgu ikke helt dy mig, så i min glædesrus tømte jeg hele hylden for øl og måtte have Andreas ”Xyp9x” Højsleth til at assistere mig med at pakke alle varerne ned i plasticposer.
Undertegnede er fanget med armen dybt begravet i honningkrukken. Peter "dupreeh" Rothmann overværer nysgerrigt hamstringen af øl.
Derefter af sti af sted hjem til hotellet, hvor jeg sammen med Frederik og Torben begyndte at knappe de første pilsnere op og se noget af det videomateriale igennem, som vi har optaget til dokumentaren om hele turen. Kort tid efter ringede det på døren og ind væltede Copenhagen Wolves spillere samt manager for at nyde nogle øl med os.
Peter ”dupreeh” Rothmann var hurtigt henne i dobbeltsengen for at se med på det interview, vi lavede med ham, hvor han og jeg knækkede sammen af grin. Gensynet bragte lige så stor latter, som da vi var i selve situationen. Jeg gentager: Glæd jer til at se fraklip. Det var good times.
Lidt senere sparkede jeg gang i en lille Slime Soccer fodboldturnering sammen med Andreas ”Xyp9x” Højsleth, men den stoppede brat, da Peter fik smæk to gange i træk. Så duede spillet pludselig ikke længere, og i stedet begav han sig ind i en virtuel verden med en flyvende pony, der skød regnbuer ud af røven for at accelerere i luften, så den kunne ødelægge cirkustelte og stjerner. Interessant spil..
Slime Soccer turneringen er i fuld gang. Jacob ligger på gulvet og surfer efter cheat, Andreas stener uhæmmet ud i luften og Henrik forsøger at lure tricks mens undertegnede knuser Peter i det simple fodboldspil. (Foto: Torben Christensen).
Det blev en ekstremt hår(d) aften
Aftenens – og for nogen turens – højdepunkt fandt sted på vores værelse lidt senere på aftenen. Der gik drengehørm i den og på forunderlig vis blev Peter ”dupreeh” Rasmussen udfordret i den oldgamle, men stolte skik, hvor man skal have trimmet toppen. Den unge gut gik selvfølgelig ikke af vejen for at investere lidt af sit hård i en ny frisure, så trimmeren blev fluks hevet ud af Torbens toilettaske og så var ”FeTiSh og munkefars Frisørsalon” åbnet for fulde drøn.
Peter har åbenbart en umådelig sart hårdbund. Han skreg i hvert fald som en stukken grisebasse, da han fik fjernet håret i nakken. Enten på grund af, at han er en tudeprinsesse eller også er det bare mig, der slet ikke kan finde ud af at håndtere en barbermaskine. Kattejamren stoppede i hvert fald, da Henrik ”FeTiSh” Christensen fik lov til at styre barberværktøjet.
Peter er lidt muggen over, at jeg kom til at påføre ham smerte, da jeg havde trimmeren i hånden. Nu har Henrik heldigvis taget over. (Foto: Torben Christensen).
Efterhånden som det herlige scenarie udspillede sig fik vi selvfølgelig flået kameraet op af tasken. Igen: Glæd jer til dokumentaren. (Foto: Torben Christensen).
Håret røg af Peter og sidenhen gik der sgu sport i den. Jehan Nithyanandan forsøgte at presse de andre til også at få fjernet håret, men det lod sig ikke rigtigt virke.
Jehan Nithyanandan forsøger at overtale Andreas og Jacob til at lade lokkerne falde. (Foto: Torben Christensen).
Piben fik dog en anden lyd, da manageren pludselig traskede ud fra toilettet, hvor han havde taget teten og fået fjernet sit eget hår. I stuen stod der nu en mørk, asiatisk version af Hitman. Faktisk var der bred enighed om, at han bar frisuren meget godt.
Lad mig præsentere: Jehan "Hitman" Nithyanandan. (Foto: Torben Christensen).
Nu var det pludselig sværere for de andre at sige nej til udfordringen. Andreas ”Xyp9x” Højsleth var næste mand i stolen. Han nøjedes dog med en undercut, så helt skinhead blev han aldrig. Jacob ”Pimp” Winneche var den, der var mest imod ideen med de nye frisurer – hans argument havde været, at ”hvis Andreas gør det, så gør jeg også”.
En farlig udmelding, fordi nu var Jacobs sidste bastion jo faldet. Andreas havde været under Henrik ”FeTiSh” Christensens kærlige behandling, så nu var det Jacobs tur. Ingen vej tilbage.
Han begyndte med en undercutfrisure, men det fungerede ikke rigtigt for ham. Derfor tog Jacob den svære beslutning, at lade alle lokkerne falde. Ganske få minutter senere var firkløveren fuldendt og hele holdet – undtagen Michael ”Friis” Friis – havde fået sig en ny frisure. Henrik ”FeTiSh” Christensen havde for resten heller ikke, da han er skaldet i forvejen.
En del tyndere på toppen gik spillerne til køjs og i Gaming.dk lejren fortsatte vi med at arbejde lidt med at få smidt billeder fra dagen på Facebook. Derefter smuttede vi også i seng.
Peter "dupreeh" Rothmann er helt tosschhet med e-sport. Og sin nye frisure. (Foto: Frederik Olesen).
Serenadesang og afsked med holdet
Søndag var den store hjemrejsedag for spillerne. Vi lavede de sidste interviews med spillerne, hvor jeg talte med dem om, hvordan de syntes turen til ESWC i Paris har været i denne omgang. Efterfølgende imponerede Peter ”dupreeh” Rothmann og jeg med skønsang uden for hotellet med nummeret ”Fuck her gently” fra Tenacious D, inden det var tid til at spillerne skulle ud til lufthavnen. Her tog vi afsked med dem, og således sluttede vores rejse med Copenhagen Wolves til ESWC 2013.
De to tenorer synger "Fuck her gently". En fantastisk coverversion, der af uforklarlige årsager ikke resulterede i stående ovationer fra altanerne på hotellet. (Foto: Frederik Olesen).
Spillerne tager afsked med hinanden foran hotellet. ESWC er slut. Helt slut. (Foto: Frederik Olesen).
Gaming.dk fortsætter uden tøven
Dermed ikke sagt, at vores arbejde var færdigt. Slet ikke. Efter lufthavnen smuttede vi nemlig ud i aftenens Paris, hvor vi aflagde en visit hos Eiffeltårnet. Det passede lige nøjagtigt med, at det smukke lysshow, som begynder hver time, startede, da vi havde sat kameraet op på stativet for at filme det ikoniske monument.
Torben i metroen på vej ud til Eiffeltårnet. Man bliver helt skeløjet af at arbejde så hårdt i så mange dage. I vinduet reflekteres Frederik Olesen. (Foto: Kasper Søgaard Alstrup.
Igen Torben. Denne gang med sit elskede og meget dyrebare tekniske udstyr, som nøjsomt bliver passet på i regnet. (Foto: Frederik Olesen).
Ganske smukt og en ret stor oplevelse for Torben og Frederik, som aldrig har set Eiffeltårnet. Det var romantisk på den meget homo-erotisk facon, må man sige.
Eiffeltårnet lige inden det flotte lysshow går i gang. (Foto: Torben Christensen).
Så er lysshowet i gang. Desværre ser det ikke så imponerende ud på still fotografier, men du får det at se i dokumentaren. (Foto: Frederik Olesen).
yiHA! Afterparty og dans på Le Redlight!
Romantisk var det lige præcist ikke, da vi tre timer senere befandt os på Le Redlight, som er en club i hjertet af Paris. Her blev der afholdt afterparty for alle, der har spillet og arbejdet til ESWC. Omkring 500 mennesker tror jeg, der var dukket op til et brag af en fest.
Godt nok var det en sjov fest. Men 45 Euros for seks Heineken øl og tidsbegrænset stripshow - det er sgu mere end munkefars humør kan klare. (Foto: Torben Christensne).
Den store hovedscene til ESWC har jeg allerede rost for sine letpåklædte damer – og sørme om stilen ikke fortsatte til afterpartyfesten. Scenen var ét stort virvar af folk, der dansede og som frontfigurer var en mand iført solbriller, som spillede på saxofon, mens der stod to barmfagre kvinder, som var yderst udfordret klædt, på hver side af ham. Det blev toppet, da en ung fyr pludselig blev hævet op på scenen og så var der ellers stripshow i sin klassiske vulgære stil, hvor det stakkels tilfældige offer på stolen blev levret ind i udefinerbar creme og ellers sat til frit skue til hundrede vis af computerspilleres ivrige råben og skrigen lige foran scenen.
Der blev Torben, Frederik og jeg sgu taget på sengen. Det var ikke lige, hvad vi havde regnet med at se til ESWC afterparty, men sceneshowet var nu underholdene nok – især da fyren, som blev hevet op på stolen, i begyndelsen så meget ubekvem ud, men efterhånden som showet skred frem blev han mere og mere forelsket.
Nå, men da amatørerne væltede af scenen, så blev det naturligvis Gaming.dk redaktørerne – altså Frederik Olesen og undertegnede – som måtte vise, hvordan man svinger træbenet på sådan en scene. Kære dagbog. Jeg vil gerne dele en meget privat video med dig, som Torben filmede, da vi indtog scenen med en yndefuld dans og et ”yiHA!”-skrig til at runde en fed tur af.
Kære, kære dagbog. Farvel og tak for denne gang. Tak fordi du vil lægge spalte til mine erindringer fra en sjov og hård tur med opture og nedture. Tak til alle spillerne fra Copenhagen Wolves, som har ladet mig, Torben og Frederik løbe i hælene på dem i tide og utide. Tak til Jehan. Tak til SteelSeries og Komplett.
Og tak til kontoen på Cayman Islands. Vive le France.
