Kindred, The Eternal Hunters, er en kommende champion i Riots populære MOBA-spil, League of Legends. Kindred er to karakterer, Wolf og Lamb, og er primært designet til at være en mobil jungler, der er utroligt stærk til at kontrollere de forskellige objektiver på Summoner's Rift.

Her kan du se, hvordan den nye champion viser sig frem på Summoner's Rift.

Passiv: Mark of the Kindred

Mark of the Kindred putter en markør på en tilfældig fjende, og hvis Kindred dræber den markerede fjende inden for en given tidsramme, får de en permanent stackende angrebsbonus til deres basic attacks.


Q: Dance of Arrows

Kindred dasher i en given retning, mens hun fyrer op til tre skud afsted mod de nærmeste fjender.


W: Wolf’s Frenzy

Passiv: Kindred optjener Hunter’s Vigor stacks, og når de når deres fulde stack potentiale, stjæler deres næste basic attack en portion liv fra fjenden.
Aktiv: Wolf splitter væk fra Lamb og laver en zone, hvor Wolf og Lamb angriber separat, mens Lamb kan bruge Dance of Arrows med reduceret cooldown.


E: Mounting Dread

Kindred putter et slow på en fjende, og hvis de kan angribe ham tre gange inden slowet aftager, skader de en flad procentdel af fjendens maksimale liv.


R: Lamb’s Respite

Kindred laver en stor midlertidig zone under dem selv eller en allieret, som forhindrer alle inde i zonen i at tage fatal skade og healer de allierede, der stadigvæk er i zonen, når den aftager.

Det er endnu ikke offentliggjort, hvornår Kindred bliver udgivet, hvad prisen bliver og hvilke skins der er planlagt.