Blizzard har netop ved årets Gamescom annonceret tre nye helte og et nyt map. De har derfor blandt andet bekræftet, at munken fra Diablo 3 bliver den næste helt i spillet.
Kharazim, Monk of Ivgorod, er hans navn, og herunder kan hans trailer ses. Kharazim er en mobil melee helt, der kan benytte sine talent points til at gå i en enten offensiv eller defensiv retning.
Kharazim kommer sandsynligvis til at koste 15.000 guld, når han udkommer.
Her er et par screenshots af Kharazim:
Som nævnt er der også et nyt map på vej - Infernal Shrines. Lidt som det forrige map, Eternal Battleground, foregår dette map også i Diablo 3 temaet, hvor kampen mellem himlen og helvede finder sted. I dette map skal man være på vagt for de mange monstre, der kan spawne, hvoraf nogle af dem har affixes fra Diablo 3.
Se traileren til Infernal Shrines her, og se et par screenshots under traileren:
Den anden helt, der også er blevet offentliggjort er beastmasteren Rexxar, som nogen måske kender fra Warcraft 3. Flere vil dog nok kende ham fra Hearthstone, hvor han er en af de ni oprindelige spilbare figurer.
Nu vil han dog snart også være en spilbar helt i Heroes of the Storm, hvor han med sin trofaste bjørn, Misha, vil kunne dominere sit territorie med ranged harass og stuns.
Herunder er et par screenshots af Rexxar og Misha.
Den tredje annoncerede hero er Artanis.
Artanis er lederen af Protoss-racen, og han kommer til at være den første warrior-helt fra Starcraft-universet.
Der er endnu ikke blevet annonceret yderligere detaljer om, hvordan han kommer til at fungere i Heroes of the Storm, men han kommer nok til at kunne slå hårdt fra sig.
