Efter Blizzard den 22. juni omkring midnat annoncerede deres nye udvidelse til Hearthstone, er der løbende blevet frigivet kort på forskellige streams. Hvis man nu, som mig, ikke har så nemt med kinesisk, og derfor ikke kan følge med på de asiatiske streams, så er der nu håb. En yderst elskværdig reddit-bruger kaldet "Nostalgia37" har lavet en "mega-thread" på reddit, hvori alle kendte kort vil blive tilføjet. Listen er så detaljeret at kortene endda er delt op i "classes" og om hvorvidt de er common, rare, epic eller legendary.
Heropower for the win!
Det mest interessante nye kort, ifølge mig, er helt klart legendaryen Justicar Trueheart. Denne legendary giver dig en permanent opgraderet heropower! Fans er allerede begyndt at spekulere i, hvad man kan gøre med dette nye stykke legetøj. Der er for eksempel ideen om Priest med Justicar Trueheart, Prophet Velen, og Auchenai Soulpriest. Dette ville give Priest en heropower, der har otte damage. Kortet har også fået megen omtale med hensyn til Warrior, som nu ville kunne trække spil ud i uendeligheder. Der er sågar tale om en Paladin med fokus på silver hand recruits, og sindssyge comboer med Quartermaster.
Om kortet rent faktisk bliver nyttigt, afhænger meget af de andre kort, der vil blive udgivet. Justicar Trueheart er nemlig hvad kan kalde et ekstremt langsomt kort, og en stor investering, da dens vanilla-stats er så dårlige. Hvis kortet skal komme til sin fulde magt, er der derfor brug for et skift i Hearthstones meta. Det vil sige, at der skal udkomme kort, der modarbejder aggression, før at man vil se dette kort komme til sin ret. Tjek de nye kort ud, og kommenter eventuelt med tanker omkring det.