Efter et par dage spækket med Counter-Strike: Global Offensive nærmer vi os for alvor det, som vi har ventet på: finalen. Med danske briller kan vi desværre ikke finde Copenhagen Wolves blandt de to hold, men franskmændende er nok godt tilfredse.
Det bliver nemlig henholdsvis Team VeryGames og Clan-Mystik, der skal kæmpe om guldet. For dem af jer, der ikke ved det, så foregår Electronic Sport World Cup 2013 i Frankrig, så I kan vel nok regne ud, hvordan publikum reagerede, da de to franske hold besejrede henholdsvis Ninjas in Pyjamas og Astana Dragons tidligere.
Finalen har først sin start i morgen, så begge hold har tid til at sunde sig og lade op til kampen, som kommer til at foregå på den store scene foran et stort publikum, hvor størstedelen er franskmænd, så det skal nok give lyd fra sig.
Til sidst på programmet i dag er bronzekampen, som kommer til at stå mellem Astana Dragons og Ninjas in Pyjamas. Sidstnævnte er uden tvivl kæmpe favoritter til titlen, men det kan meget vel være et ukrainsk hold, der kan levere noget uventet.
ESWC 2013 Finals - Bronzefinale |
|
Tid |
|
Resultat | ||
![]() |
vs. |
![]() |
|
16:30 |
|
00 - 02
|
Som nævnt tidligere er finalen først i morgen søndag. Kampen er sat til at have sin start klokken 09:30 og kommer uden tvivl til at være intens. Udover præmiepengene er også håneretten på spil, som har endnu større betydning, når så mange franskmænd kigger på.
ESWC 2013 Finals - Grand Final |
|
Tid |
|
Resultat | ||
![]() |
vs. |
![]() |
09:30 |
|
02 - 00 |
Nyheden vil blive opdateret løbende med streams og andet, når det bliver annonceret. Gaming.dk vil senere på dagen smide en masse billeder op fra dagens strabadser, hvor det desværre også blevet farvel og tak til danske Copenhagen Wolves.