Allerede fra i morges var der fart på i Gaming.dk-lejren, eftersom vi skulle trappe op klokken 06.45 på Copenhagen Wolves' hotel. Det danske Counter-Strike: Global Offensive-hold skulle i aktion allerede klokken 09:30, så der var fart på.

Man kan godt mærke her ved Electronic Sport World Cup 2013, at tuneringerne er begyndt at ramme det punkt, hvor det virkelig bliver spændende. Tidligere på dagen blev finalen i den kvindelige Counter-Strike: Global Offensive-turnering her ved eventen afviklet, og det skete foran en fyldt hal.

(Alle sæderne i publikumrækker er altid fyldt op til randen)

Adskillige gange i dag har tre letpåklædte piger indtaget scenen og danset til stor fornøjelse for de især mandlige tilskuere. Disse flotte piger krydret med Major Lazers monsterhit, Watch Out For This, så bliver det ikke meget bedre.

Som den garvede læser nok allerede har bemærket, så er danske Copenhagen Wolves desværre ude af turneringen, men derfor er der stadig fede kampe på programmet. Her om små 10 minutter lyder startfløjtet til semifinalerne, som man kan læse mere om her.


(Det hænder, at der kommer lidt lækkert guf gående)

Det er lidt svært at beskrive stemningen, eftersom den er på det stadie, som den er. ESWC 2013 er, for dem der ikke ved det, en del af Paris Games Week 2013. En kæmpe gadget-event, som mildest talt har været totalt proppet siden i går, og det er ikke meget bedre i dag.

Resten af dagen skal gå med at gå rundt og lure lidt på de forskellige aktiviteter og skyde nogle lækre billeder, som selvfølgelig vil blive smidt op på vores Facebook-side.

Link:
Billeder