Så er det tid til at finde sølvpapirshatten frem igen, for Blizzard er nu kommet med et nyt spor vedrørende deres annoncering den 22. Juli. Sporet i den Sherlock Holmes-agtige jagt på sandheden, er en historie skrevet af "The Innkepper", hvor han beskriver et bestemt selskabs ophold på den famøse Hearthstone kro. Der har længe været forskellige spekulationer om et helt nyt slags kort på Reddit. Det handler om rustninger. ja, du hørte rigtigt, rustninger! 

En hest med horn, og en murloc i rustning

Allerede nu syntes den mystiske sag at være løst, gennembruddet blev beskrivelsen af en enhjørning:

"I’ll never forget the young Dwarven lass leadin’ a majestic unicorn around the common room! I even saw murlocs all geared up in plate, clankin’ about like wee fishy-smellin’ mechs."

Det er ud fra denne sætning, nogle yderst intelligent individer har konkluderet, at der er tale om et "mount" fra WoW kaldet "the Quel'dorei Steed". Det eneste sted man kan få det mount, er fra et event kaldet "The Argent Tournament". Udover dette, har Blizzard også sendt en lydfil til magasinet PC gamer, hvor musikken fra "The Argent Tournament" bliver spillet. For mig er der ikke længere nogen tvivl om, hvorvidt næste expansion er "the Argent Tornament".

Udover den mystiske enhjørning, bliver der også nævnt rustninger, men på en meget speciel måde:

"The funny thing was, most of ‘em were wearing the shiniest armor you ever saw—including the magic-using types!"

Personligt er jeg overbevist om, at der nu kommer rustninger til Hearthstone. Det er især bisætningen, der er hægtet på til sidst, det med at alle har rustning på. Det virker simpelthen for oplagt til ikke at være sandt, dog skal det siges, at tager jeg fejl, er det ikke første gang. I øjeblikket flyver teorierne fra højre til venstre, ja, der er sågar nogle fans, der mener, at der kommer mounts til Hearthstone. Det er ikke så meget, at jeg er imod mounts i Hearthstone, men mere at jeg har svært ved at finde en funktion for dem. En teori er, at mountede kort kan springe over taunts, men selv denne funktion virker påklistret, og unødvendig. Uanset hvad, så tror, og håber jeg, at der kommer en eller anden ny form for kort i Blizzards annoncering den 22. juli. Afslutningsvis vil jeg sige, at alt indtil videre er gætte-værk. Det eneste der er sikkert, er at der sker noget stort den 22. Juli. Hvis i læsere har nogle fede teorier, vil jeg hellere end gerne læse og diskutere i kommentarfeltet!