Lykkens gudinde har tilsmilet mig, og skænket mig en mail fra Blizzard. Jeg må dog indrømme, at det var med en vis ambivalens, da jeg begyndte at installere det meget omtalte Legacy of the Void. Don't get me wrong! Jeg har da været oppe at køre over den nyeste udvidelse til Starcraft-universet, men på det seneste er jeg kommet på andre tanker. De berygtede balanceproblemer, den eftersigende knusende stilhed der eksisterer i chat-kanalerne, og den massive lag man skulle opleve, hvis man er fra Europa. Ikke desto mindre, var jeg klar til at gå på opdagelse i en verden, jeg snart har kendt i mange år.
RUSH RUSH RUSH
De første tre spil var allerede lidt af en skuffelse. Jeg havde valgt random-race, så jeg kunne prøve alle de nye units, sagen skulle dog blive en anden. Spillet handler jo i bund og grund om at vinde, men at få beta, og så køre all-out blitzkrieg med zerglings, virker for mig idiotisk. Tåren i mit øje måtte holdes tilbage, imens jeg stirrede på uanede mængder af zerglings, fortærer mine kære arbejdere.
Jeg lagde stoltheden på hylden, og fyrede op for spil nummer tre. En Protoss! Håbet begyndte at spire, blot for at blive nedtrådt minutter efter. Nostalgien ved at dø til en "4-gate"(red. oldgammel Protoss rush fra starcrafts yngre dage) bankede på døren, og der var ingen anden til at åbne, end mig. Det her benhårde "vindergen" der eksisterer i Starcraft, er både dets force, og dets største svaghed. Jeg anerkendte, at hvis jeg vil prøve de nye units, er jeg simpelthen bare nødt til at spille normalt, og så se om jeg ikke kan flette dem ind i løbet af spillet. Nedtællingen til spil nummer fire var nu begyndt, og jeg var klar til kamp.
Skal vi være venner?
Efter at have lært lektien på den hårde måde, var det nu mig, der havde zerglings ude hurtigt. Under mine sidste tre nederlag lagde jeg mærke til en ændring af det ikoniske Zerg unit, Overlorden. Det er nu muligt, fra spillets start, at betale 25 minerals og 25 gas for så at opgradere den pågældende overlord til et drop-skib. På denne måde kan man let og elegant flyve sine elskede, og altødelæggende, zerglings over den fjendtlige mur. Planen gik som smurt i olie, eller smurt i "creep" om man vil, hvorfor min modstander kvitterede med et høfligt gg.
En mindre god smag bredte sig i munden på mig. Den forsvandt heldigvis hurtigt, da han spurgte om vi ikke skulle prøve de nye units sammen? Jo, selvfølgelig! Der gik nu en halv time, med os der lavede nye units, og afprøvede dem i forskellige situationer. Efter kampen fik jeg en venneanmodning, og vi fik os en sludder for en sladder. Jeg blev tilbudt en plads i hans klan, hvilket jeg takkede ja til. I mod al forventning, kunne det altså lade sig gøre, at finde en ven i 1v1 ranked. Hvem havde troet det?! Jeg mener ikke at jeg har spillet betaen nok, til at jeg kan begynde at gisne om balance, men vil løbende komme med artikler om betaen. Hvis i har været så heldige at få beta, skal i være velkomne til at dele oplevelser i kommentarsporet, så kan vi sammenligne opfattelser. Dette er blot den første i en række artikler, hvor jeg vil undersøge den sagnomspundne Legacy of the Void beta. Nu vil jeg tilbage til den ubarmhjertige verden, der er Starcraft.
