I går aftes blev finalen i 99damage Masters spillet, og med i kampen var danske dignitas.
Kampen foregik imod det svenske hold, 1337, i en best-of-3. Det blev dog ikke nødvendigt med tre maps, da Dignitas tog en overbevisende sejr. Første map var Inferno, hvor det danske hold vandt 16-12. Andet map var Mirage, hvor det danske hold endnu engang viste sig som det stærkere hold, og vandt 16-11.
Gaming.dk har haft fat i Jacob "Pimp" Winneche, og han havde følgende at sige om sejren:
Super dejligt at vinde noget igen, et par måneder siden vi tog vores første titel hjem med Dignitas! Selvom det givetvis er en af de største præmiesumme vi individuelt nogensinde har vundet, på trods af gode lan resultater før, føltes det ikke så vildt igen. Jeg vil være ærlig at sige at vi nærmest cruisede igennem tuneringen, og afgav reelt set kun et map til 1337 i semifinalen, hvor DDOS ikke var en faktor vel og mærke. Det er dejligt vi er kommet dertil hvor vi selvom vi slet ikke spiller op til vores bedste, stadigvæk er i stand til at vinde over nogle af de hold der kæmper for at komme nærmere top10! Vi skal bare klø på, og håbe vi rammer topformen til ESL cologne kvalifikationen!
På nuværende tidspunkt er det dignitas også nået til semifinalen i Global Offensive Champions League Season 1, hvor de skal spille imod Natus Vincere. Derudover spiller de med i Acer Predator Masters, og Game Show CS:GO League Season 2.