Med over ti år på bagen og med millionvis af spillere igennem de år, kan det være udfordrende at finde et sejt og unikt navn, der ikke allerede er taget. Det skulle dog blive nemmere nu, da Blizzard har tænk sig at frigive alle navne fra samtlige inaktive kontoer, når patch 6.2 lander den 24 juni.
Our goal with this great name liberation is to make sure new and returning players have a large and varied pool of names available to choose from—so log in now if you wish to preserve your unused characters’ names for your ongoing journey through Draenor. - Blizzard.
Har du ikke været aktiv med din karakter siden den 7. december 2010, mister karakteren sit navn. Du bør derfor slå et smut forbi din battle.net konto, hvis du er i tvivl om, hvornår du sidst har været inde og kigge på dit WoW figurgalleri.
Patch 6.2 lander som allerede skrevet på onsdag, og der er masser af indhold, da det er en af de største patches til spillet i meget lang tid. Der kommer blandt andet en ny Tanaan Jungle zone samt et raid med 13 bosser på Hellfire Citadel. Vi får også den nye Mythic dungeon sværhedsgrad samt "Timewalking", der tillader spillere at besøge tidligere udvidelser. En af de mest ventede tilføjelser er dog muligheden for at benytte flying mounts i Warlords of Dreanor-udvidelsen.