Det er svært at tørre det smørrede smil af læben, når man er vidne til en demonstration af Avalance Studios actionepos Just Cause 3. Vi starter med at se Rico, spillets hovedperson, sætte sig ind i en klassisk rød sports vogn og bakke ud af det fragtfly, de befinder sig i. Bilen spinder rundt i i luften på vej imod jorden. Sekunder inden den rammer, springer Rico ud og man ser bilen ramme et kraftværk, der sprænger i stumper og stykker. Og denne vanvittige sekvens er ren gameplay ... og rent vand i forhold til, det der følger. 

Har du bare en milliliter action i dit blod, skal du ikke snyde dig selv for at se den fem minutter lange video fra det spil, der uden tvivl er det mest action-packed open world spil vi nogensinde har set. Biler, motorcykler, både, fly, helioptere, busser og lastbiler er bare nogle få maskiner, du kommer til at styre rundt i den 640 kvadratkilomter store åbne verden. Alt kan forresten også ødelægges, du kan "hijacke" fly midt i luften, kæde ting sammen med in grappeling hook og meget, meget mere. 

Just Cause 3 sprænger din verden i luften den 1. december. Vi kunne ikke forestille os en vildere start på julemåneden! Se med her: