Ubisofts stort opslåede The Division har nu fået en udgivelsesdato. Den 8. marts kan vi kaste os over den meget interessante og flotte online shooter, hvor du træder ned i støvlerne på en af de overlevende i New York efter en global begivenhed, der tilsyneladende udrydder store dele af befolkningen.
Ved E3 2015 havde Ubisoft en flot lille trailer med, hvor de også annoncerer datoen for lanceringen. Spillet er blevet forsinket én gang, men nu håber vi, at denne dato holder. For The Division ser bestemt ud til at være et af de meste interessante spil i horisonten.