Det amerikansk League of Legends hold CLG havde en skuffende sommer season, hvor det kun blev til en femteplads i LCS NA, hvilket kun lige var nok til at beholde deres LCS-spot. Samtidig var drømmen om en plads til Season 3 World Championsship væk.
Den 24. oktober valgte Chauster at indstille karrieren, hvilket betød, at holdet mistede deres support, som havde været på holdet i over tre år. I samme ombæring, valgte man at bænke holdets jungler, bigfatlp, så holdet nu mangler to spillere.
Men med IEM Cologne lige rundt om hjørnet, har holdet været tvunget til at offentliggøre et lineup til turneringen. På twitter har CLG i dag offentliggjort, at Zaqueri "Aphromoo" Black og Brian "TrickZ" Ahn vil tage med holdet til Tyskland, og formodes at skulel tage rollerne support og jungler.
Flights and hotel are booked. CLG's roster for IEM Cologne will be @CLG_Nien, @CLGDoublelift, @CLG_Link, @aphromoo, and @TrickZLoL
— Counter Logic Gaming (@clgaming) October 31, 2013
Holdet har tre uger fra i dag til at gøre alt klar, inden det gør løs i Tyskland. Udover CLG deltager Cloud9, Fnatic, Gambit Gaming og Team Turquality BLUE også i Pro turneringen, hvor Ninjas in Pyjamas er det eneste bekræftede hold til amatør turneringen.
Lineup for CLG til IEM Cologne er:
Zach "Nientonsoh" Malhas - Top
Brian "TrickZ" Ahn - Jungle
Austin "LiNk" Shin - Mid
Yiliang "Doublelift" Peng - AD
Zaqueri "Aphromoo" Black - Support
Michael "bigfatlp" Tang - Substitute
Philip "NydusHerMain" Sohn - Substitute
IEM Cologne vil tage sted i Køln, Tyskland den 23. og 24. november, hvor der vil være en samlet præmiepulje på 50.000$ fordelt over de fire best placerede i turneringen. Det er endnu uvist hvem det sjette og sidste hold i turneringen vil være.