Der kommer selvfølgelig multiplayer i Bethesdas DOOM. Ved nattens afsløring fik vi også en del informationer herom, og her nævnte de spiltyper så som "domination", "freeze tag" og "clean arena". De kunne også fortælle, at spillerens evner sammen med vertikal bevægelse og unikke powerups vil være i fokus. Det ser altså ud til, at det bliver en omgang oldschool arena-shooting på den virkelig fede måde. Vi håber at id Software kan løfte arven fra de klassiske Quake-spil fra 90'erne!
Den største nyhed er dog nok DOOM Snapmap, der virker til at være indbyggede MOD-værktøjer. Snapmap giver spillerne mulighed for at lave deres egne baner og rode med spillets opsætning. id Softwares executive producer Marty Stratton siger det således:
"Snapmap is a custom designed gateway to an endless stream of Doom experiences created by you."
Herunder har vi den nye trailer, hvor multiplayer vises frem for første gang.
DOOM udkommer til foråret 2016 til PC, Xbox One og PlayStation 4. Vi har meget mere info og video fra DOOM, hvis du tjekker vores nyhed omkring singleplayerdelen ud.