Mon Batman går ind for rygning? Det gør hans bil i hvert fald. Især hvis du har et Nvidia-kort i din PC, der kan trække de PC-eksklusive features i det kommende Batman: Arkham Knight. Nvidia og Rocksteady Studios her netop smidt en lille video op, hvor vi ser lidt flere at de grafisk flotte features, som Nvidia Gameworks står for.
Vi ser blandt andet hvordan den store kanon på Batmobilen trækker et fint lille spor af røg, når den banker kugler afsted imod fjenderne. Væggene vælter også mere realistisk og fjenderne eksploderer med flere stumper og stykker. Mest af alt er det dog en røgfyldte heksering - eller på engelsk: doughnut - der virkelig viser forskellen på Gameworks Off og Gameworks On.
Batman: Arkham Knight udkommer til next gen konsoller og PC den 23 juni. Skal du iklæde dig læderoutfit og lege nattens kutteklædte hævner til den tid?