Valve har fiflet længe med deres Steam Controller, og nu har de endelig annonceret både lanceringsdato og pris. Det radikalt anderledes controller lander den 16. oktober, hvis du forudbestiller via Steam for 54,99 euro, der svarer til 410 kroner.

Den største forskel fra en traditionel kontroller er, at der er to store, runder og afdybede flader, der registrerer dine tommelfingres bevægelse. Ifølge Valve skulle det give både præcision og hastighed, der nærmer sig musens, og under alle omstændigheder er langt bedre end den normale controllers. Vi har desværre ikke selv haft fingre i den, så den påstand kan vi endnu ikke udtale os om. Men interessant, det er den bestemt.

Hvis alt bliver, som Valve påstår, så får vi et meget interessant valg, til når sofa-gamingen med det store fladskærms-tv trækker lidt mere end skrivebordet og monitoren. Den kommer nok næppe til at kunne konkurrere med mus og tastatur ift. fart og præcision, men derfor behøver den jo ikke være dårlig at spille med. Vi glæder ud under alle omstændigheder til at afprøve et nyt design, der udfordre de konventionelle controllere.

Steam Controlleren lanceres sammen med Steam Link, en lille smart box, der automatisk streamer dine PC-spil til dit TV. Den koster ligeledes 54,99 euro. Påregner du at kaste dig over PC-sofa-gamingen, kunne denne kombination af Steam controller og Steam Link måske være smart.