I den sidste trailer fra det længeventede Batman: Arkham Knight så vi en feature kaldet "dual play", hvor to superhelte ville arbejde sammen om at tæve skurke på en meget wrestling tag-team-agtig måde. Men hvordan det reelt fungerede, fik vi ikke noget info om. Det laver udviklerne Rocksteady nu om på, med deres seneste Batman: Arkham Insider, som du kan se herunder:

Der er også en bunke spørgsmål fra spillets fans, hvor vi få mere information omkring den levende verden, som Batman befinder sig i.

Spillet udkommer den 23. juni til PC, Xbox One og PlayStation 4, og om det nye "dual play"-system bliver den mindblowing fantastiske tilføjelse, som Rocksteady mener, at den bliver, må vi jo se til den tid. Det ser spændende ud, og Rocksteady har allerede leveret varen med et sublimt kampsystem i deres to første Batman-spil.