Efter nogle gode men ret forsinkede semifinaler, kunne svenske fnatic og polske Virtus.pro sætte til rette i sæderne på podiet, hvor den store finale skulle finde sted. Gfinity Spring Masters-semifinalerne blev spillet imellem fnatic og Titan, hvor fnatic vandt 2-1, og imellem Virtus.pro og Natus Vincere, hvor det polske mandskab blot skulle bruge to maps på deres 2-0 sejr.
Fnatic vetoede Train og Virtus.pro smed Inferno på porten. Derefter blev rækkefølgen i BO5 kampen Cobblestone, Cache, Dust2, Mirage og til sidst Overpass. Begge hold er enormt stærke på Cobblestone, men det var fnatic, der som CT fik den bedste start med ti sejre i træk. Herefter snuppede Virtus.pro tre styks og inden sideskiftet stod der 11-4 i svenskernes favør. Ved stillingen 15-8 så det ud til, at fnatic ville tage første map. Men et uheldigt teamkill fra Freddy "Krimz" Johannson gav håb til Virtus.pro. Vi skulle derfor se 26 runder, før end fnatic endelige kunne tage Cobblestone 16-10.
På Cache startede fnatic endnu engang som CT og igen måtte polakkerne se 10 runder forsvinde som dug for solen. Faktisk havde fnatics Olof "olofmeister" Kajbjer overlevet samtlige ti runder, og svenskerne virkede meget stærke. Virtus.pro fik stablet en timeout på benene. Det hjalp lidt, og ved afslutningen af første halvej var scoren 12-3 til fnatic. Sideskiftet gav Virtus.pro flere kræfter, og de snuppede en god håndfuld runder, indtil stillingen var 14-9. Her formåede svenskerne dog at lukke endnu et kort ned og tage sejren 16-9.
På tredje kort startede Virtus.pro for tredje gang som T. Denne gang fik de dog en anderledes stærk start med seks sejre i streg. Det efterlod svenskerne med tomme lommer. fnatic fik dog fingre i en AWP, hvilket fik dem godt ind i kampen igen, og halvejen endte 8-7 til Virtus.pro. Derefter gik det slag i salg, hvor de hold skiftedes til at tage point. Det gav en overtid, hvor fnatic i sidste ende kunne hive sejren i land 19-16. Det gav dem en 3-0 sejr $25.000 med hjem.
Fordelingen blev altså som følger:
1. fnatic - $25.000
2. Virtus.pro - $15.000
3-4. Titan $5.000
3-4. Natus Vincere $5.000