Det er nemt at føle sig en lille smule gammel, når en af de mest memorable hændelser i World of Warcraft pludselig har 10 års jubilæum. Det er netop, hvad det meget episke og meget, meget fejlslagne angreb af Leeroy Jenkins og hans Pals for Life klan har fejret. Du har helt sikkert set videoen, men hvis ikke, er den herunder:
Vi ser Pals for Life lægge en detaljeret slagplan imens en af deres deltagere, Leeroy, er AFK (Away From Keyboard). Dette raid er eftersigende netop for at hjælpe den nu kendte Leeroy Jenkins. Efter lidt over et minut kommer Jenkins tilbage og med et "Time's up, let's do this" rejser han sig op og stormer ind helt alene med det fantastiske "Leeeeeeeerrrroyyy Jeeeenkiiins!" kampråb, som sidenhen er gået over i historiebøgerne. Resten af klanen stormer ind for at redde Jenkins, men de bliver slagtet fra ende til anden i det mest sete nederlag i WoW-historien.
Videoen er blevet set ufattelig mange gange siden da (den ligger i mange udgaver, så et total antal views er svært at fastslå), og den blev hurtigt til et populært meme. Og Leroy er sidenhen blevet noget af en kendis i WoW-verdenen. Han er blevet interviewet på national amerikansk radio, hvor Leroy fortalte, at han sammen med klanen havde drukket en del, da de lavede videoen. Han er også ofte blevet spurgt om, hvorvidt det hele er opsat. Det er aldrig blevet bekræftet eller benægtet.
Ben Schulz, manden bag Leroy Jenkins til BlizzCon 2007. Foto: Wikipedia
I 2006 kom Leroy Jenkins med som et kort i World of Warcraft Trading Card Game, hvor hans kort kunne angribe med det samme og med stor slagkraft. Dog ville kortet tage energi fra de andre kort, og selve Leroy Jenkins havde ikke meget health. I 2008 kom Leroy med figur i World of Warcraft Miniatures fra Upper Deck Entertainment og senest i 2014 blev han inkluderet i Blizzards eget Hearthstone. Her kommer han med hans kampråb, når han bliver spillet. Og når der angribes, siger han "Time's up, let's do this!". Dør han, siger han "At least I have Chicken.", som er en reference til slutningen af det fejlslagne angreb, hvor alle ligger døde og de andre spillere skælder Leroy ud. "Leeroy, you are just stupid as hell!", hvor han så svarer "At least I have Chicken.".
Leeeeeeeeeeeeeeeeeroy er også en achievement i World of Warcraft og Jenkings er endda også blevet tilføjet som NPC (Non Player Character) i udvidelsen Warlors of Dreanor. Leroy har faktisk også sneget sig ud af spillet og ind i den virkelige verden. I en udsendelse fra National Geographic, hvor man følger US Airforce Pararescue soldaterne, kan man høre, at de melder starten af en redningsmission med "Leeroy Jenkins".
Så meget kan der altså komme ud af, at tåge rundt i World of Warcraft. Det er nu ti år siden, så du er velkommen til at føle dig gammel! Tak til Polygon for at hive historien frem fra gemmerne.