Semifinalerne ved Mid Season Invitational er nu overstået, og tilbage har vi nu de to hold, der skal dyste i den store finale i aften kl. 23.00. Det blev sydkoreanske SK Telecom T1 og kinesiske EDward Gaming, der rykkede videre fra semifinalerne.
SKT mødte fnatic i en spændende BO5-kamp, der måtte ud i netop fem runder, før SK kunne stå som vinder med 3-2. Den anden semifinale var anderledes ensidig. Her skulle EDward Gaming blot blot bruge tre runder på at hive lige så mange sejre i land imod ahq e-Sports Club.
Finalen bliver altså en ren asiatisk affære, og den kan du læse mere om på dem officielle hjemmeside. Vi har Riots eget stream embedded herunder, og dækningen af kampen bliver sparket igang kl. 23 i aften dansk tid. Kampstart forventes at være lige omkring midnat.