Dreamhack Open i Frankrig er nået sidstedagen, hvor der blot er fire hold tilbage til at kæmpe om førstepladsen, som giver 133.000 danske kroner. Blandt de tilbageværende er det ene hold danske Dignitas, som dog først spiller i den sidste semifinale.

Aller først skal HellRaisrs og Fnatic i kamp. De svenske favoritter tog en sikker førsteplads i gruppen igår, mens HellRaisers hev andenpladsen hjem efter at have fået revanche mod Titan i kampen om andenpladsen. De to mandskaber skal dyste klokken 14:00 over tre maps.

Herefter er det tid til de danske vikingers opgør mod EnVyUs. Trods en usikker start for franskmændene i går, plejer de at være garant for storspil, når det virkelig gælder, så Jacob "Pimp" Winnche og resten af tropperne skal hive en stor kanin op af hatten, hvis de vil videre til finalen. Kampen er skemalagt til klokken 17:00 og kan, præcis som den anden semifinale, følges på den officielle stream herunder:

Watch live video from DreamhackCS on www.twitch.tv