Rygtebørsen kan endeligt ånde lettet op, da det her til eftermiddag er blevet bekræftet, at den danske mid-laner Nicolaj "Incarnati0n" Jensen tager til NA. Incarnati0n er altså tilbage på Summoner's Rift, hvor han i det kommende Summer Split vil repræsentere Cloud9 i den amerikanske udgave af LCS.

Bekræftigelsen af den danske tilføjelse kommer fra holdets analyst, Charlie Lipsie, der udtaler følgende om valget af danskeren: 

"I can see him becoming the best mid laner in NA. One of the things I was impressed with was Jensen’s drive to do whatever the team needs to succeed. He also seems to be fearless… He flew around the world to join us and has been willing to dive into anything we ask for.”

Samt af holdets ejer Jack Etienne på twitter:

Rygterne har floreret siden danskerens to-år lange ban for uacceptabel opførsel og DDoS-angreb  blev ophævet og Incarnati0n, som i 2014 var coach for SK, vil nu endelig få mulighed for at bevise sit værd som spiller.

Incarnati0n træder ind på midlanen istedet for Hai, der i april trådte ned fra holdkortet efter 2 år på den originale roster. Det er dermed også Cloud9s første udskiftning nogensinde. 

Der er derfor udsigt til danske derbys, når C9 i den kommende sæson møder TSM, der har to danskere på holdkortet.