Det meste af stablens tid med CS:GO går normalt med at enten se kampe eller skrive om spillet. Nu bliver det dog vores tur til at prøve kræfter i selve spillet. Gaming.dk stiller nemlig med et hold til Virtus.pro Staff Cup #2, som denne gang byder på 32 hold og en præmiepulje på hele 11.000$.
Gaming.dk stiller op med følgende seks spillere:
Rasmus "MumaCe" Riberholdt-Nielsen (Skribent)
Frederik "klunk0" Stentoft (Skribent)
Thomas "Trier" Trier (Turneringsadmin)
Frederik "Morfargaming" Tromborg (Skribent)
Mathias "DemoniC" Huus Andersen (Skribent)
Jesper "MENIX" Lund (Forumadmin)
I videoen ovenfor kan du se lodtrækningen, som fandt sted i dag. Her var Gaming.dk en af de i alt 32 hold, der blev puttet ind i de otte grupper. Gaming.dk endte i Gruppe D, hvor det portugisiske esport medie, Fraglider.pt, det spanske medie Trasgo.net samt den serbisk-ejede turneringsarrangør, E-frag.net, også befinder sig.
Af andre interessant hold kan der nævnes Na´Vi Staff, som har de to tidligere spillere for organisationen, Arseny "ceh9" Trynozhenko og Sergey "starix" Ischuk, på holdet. Derudover deltager Patrik "cArn" Sättermon og Jonatan "Devilwalk" Lundberg for Fnatic Staff, imens Jakub "kuben" Gurczynski trækker i Virtus.pro-trøjen.
Turneringen finder sted over to weekender i Maj måned. Gaming.dk skal spille sin første kamp lørdag den 23. maj. Top 2 fra hver gruppe går videre til slutspillet, som spilles i weekenden den 30-31. maj. Du kan se holdkortene for de deltagende hold her.