Igennem de sidste fire år, har Steam haft en mindre men alligevel irriterende fejl. Især for ivrige "screenshottere". I mange spil ville et tryk på Steams indbyggede screenshot-tast tage ikke bare et men to billeder. Det kunne betegnes som et luksusproblem, men det har ikke desto mindre været som en lille men ganske belastende sten i skoen.
Det har primært ramt spil, der benytter sig af DirectInput og Win32 input messages, hvilket er en ret stor del af Steams spil. Den fejl rettes nu i den næste opdatering af Steam, som faktisk allerede er live, hvis du er med i beta-programmet.
Ud over screenshot-fejlen retter patchen også et issue med MacOS X og Linux-spil, der gør brug af Steam HTML-servicen.
Fixed games using the Steam HTML service ( Counter-Strike:Global Offensive, DotA 2 and others ) having memory corruption causing in game crashes and audio corruption when displaying HTML pages. - Steam patch notes.
Flere brugere rapporterer dog om, at patchen giver lidt knas med Steam Bootstrapper og SteamWebHelper. Det kan du læse meget mere om i kommentarerne til Steams patch notes. Skulle du have lyst til at springe med på patchen alligevel, kan du melde dig under beta-fanerne ved at følge de få skridt beskrevet på Steam Wiki.