I den kommende weekend bliver der afholdt første del af DreamHack Open 2015. Det sker i Vinci International Congress Center, der ligger i den sydfranske by Tours. Her skal otte europæiske hold dyste om præmiesummen på $40.000.
Grupperne er nu blevet afsløret, og seks af de otte hold er blevet placeret i de to grupper. Fnatic, Titan, EnVyUs og danske Team dignitas modtog alle invitationer til turneringen, hvor FlipSid3 og HellRaisers skulle igennem en online kvalificering. De sidste to hold findes først på fredag til BYOC-qualifieren, hvor Immunity, LDLC White, LDLC Blue, melty og beGenius spiller om pladserne.
Grupperne ser indtil videre således ud:
Gruppe A
fnatic
dignitas
FlipSid3 Tactics
- BYOC qualifier #2
Gruppe B
Titan
EnVyUs
HellRaisers
- BYOC qualifier #1
De første kampe starter lørdag, og de indledende matches ser således ud:
Gruppe A
Fnatic vs BYOC #2
Dignitas vs
Flipsid3 Tactics
Gruppe B
EnVyUs vs BYOC #1
Hell Raisers vs
Titan
På castersiden skal vi lytte til de sprøde stemmer af Auguste "Semmler" Massonnat samt Anders "Anders" Blume, og til at jonglere med statistikker og spilanalyser har vi Richard Lewis og Duncan "Thorin" Shields. Vi er selvfølgelig på pletten med streams og mere information, når det bliver tilgængeligt. Indtil videre kan du læse mere på den officielle hjemmeside.