PC-gaming og Steam går hånd i hånd. Electronic Arts har deres Origin, Ubisoft har deres Uplay og det digitale salg af PC-spil kan generelt gøres mange steder. Steam er langt den største service og på de fleste områder langt bedre end både Origin, Uplay og de andre services, der nu mååte være derude. Men i dag er der lanceret en ny spiller på banen, og det kan muligvis være den bedste nyhed for alle os gamere. Sig velkommen til GOG Galaxy.
Meget kort fortalt er GOG Galaxy, der netop er gået i åben beta, det samme som Steam. En digital platform til alle dine spil komplet med shop, vennelister og achievements samt mange andre ting. GOG er en gammel og velkendt butik på nettet, der før i tiden gik under navnet Good Old Games, da de startede med at sælge gamle spil, som var blevet fintunet til hetl nye styresystemer og computere.
GOG er blandt andet kendt for deres store modstand imod DRM (Digital Rights Management, altså diverse copyright og kopisikringssystemer). Mange PC-spillere holder af GOG og deres spiludvikler CD Project Red netop grundet deres holdninger. CD Project Red, som blandt andet står bag The Witcher-serien, udtaler sig for eksempel ofte kritisk om både DRM og den DLC/season pass-politik, som nærmest alle andre store udviklere benytter sig af.
Og det er netop modstanden imod DRM og deres kærlighed til PC-spillerne, der gør GOG Galaxy så interessant. For hvor Steam (samt Origin og uPlay) binder spillene til servicen, så tilbyder GOG Galaxy blandt andet, at du kan hente en standalone DRM-fri kopi af spillet ned på din harddisk, så du altid kan spille det. Lige meget om GOG Galaxy kører i baggrunden eller ej. En kæmpe fordel overfor de andre services.
GOG Galaxy features one-click installation and auto-updates for its library of over 1000 titles, but it also stays true to GOG.com values: it’s all optional. Automatic updating can be disabled for any game; but if you leave it on and a patch breaks something, GOG Galaxy will offer its rollback feature to restore a previous version of the game. Gamers can also download a standalone, DRM-free backup copy of every game, so keeping purchases safe is easier than ever.
Som du kan læse ovenover, kan du selv bestemme hvilke patches, der skal installeres, og de har en rollback-funktion, hvis nu en patch laver rav i dit spil. Noget som ikke er uhørt. Men de gode nyheder stopper slet ikke der. For GOG Galaxy tilbyder blandt andet også cross-platform multiplayer med Steam. Så har din kammerat spillet på Steam og du har på GOG Galaxy ... intet problem.
GOG Galaxy offers friends list, game time tracking, achievements, andchat. Gamers can now talk to each other, connect with their group of friends, and see what their friends are playing. GOG Galaxy is also an online multiplayer & matchmaking solution that, in select titles, includes cross-play: platform-independent multiplayer between gamers on GOG.com and Steam.
Steam mangler desperat en reel konkurrent. Hverken Origin eller uPlay giver Steam seriøs konkurrence, da de mindst lige så restriktive som Steam, og primært sælger deres egne spil. GOG Galaxy er ikke udgiverspecifikt, og alene deres bagkatalog af de helt store gamle PC-klassikere, gør GOG Galaxy værd at prøve.
Vi er lige nu ved at prøve den åbne beta-version, og du kan selv lege med ved at hente den lige her. Vi vender snart tilbage med vores indtryk af GOG Galaxy, og vi vil meget gerne høre fra dig også. Giv dit besyv med i kommentarerne.