Valve giver nu udviklerne magten til at banne spillere fra deres egne spil. Før i tiden stod den blot på serverbans eller de frygtede VAC-bans (Valve Anti Cheat). Men med det nye Game Ban-system betyder det, at udviklerne kan blokkere spillere fra individuelle spil.
Det giver langt flere muligheder for at overvåge spillene. Før var det Valves opgave at lege politi, og når der tilbage i november 2014 var over 3.700 spil på Steam-servicen, er det jo en del spil, at holde øje med (selvom det jo reelt set ikke er så mange, der kræver "cheat-police"). Men nu kan udviklerne selv holde øje med deres egne spil.
Det giver et par store fordele. For det første har udviklerne sikkert selv langt bedre indblik i deres egne spil, og for det andet kan de sikkert også allokere flere ressourcer til denne opgave, frem for Valve, der har mange andre ting at se til med det gigantiske Steam-katalog.
Det burde også tage byrden af Valve support, der i forvejen virker til at være ret pressede i mange henseender. Det bliver også nemlig udviklernes opgave at yde support i forhold til disse Game Bans. Her bliver det spændende at se, om de enkelte udviklere kan løfte den byrde. Det er nemlig langt fra alle udviklere, der har evnerne til at lave god community support.
Playing games should be fun. In order to ensure the best possible online multiplayer experience, Valve allows developers to implement their own systems that detect and permanently ban any disruptive players, such as those using cheats.
Game developers inform Valve when a disruptive player has been detected in their game, and Valve applies the game ban to the account. The game developer is solely responsible for the decision to apply a game ban. Valve only enforces the game ban as instructed by the game developer.
Det er stadig Valve, der laver selve bannet, men altså udviklerne, der kontakter Valve og får proceduren sat igang.
Hvad siger du til dette nye Game Ban-system? Er det godt, at udviklerne får redskaberne til at styre deres egne spil, eller foretrækker du Valves politi og deres VAC-bans?