Vi misser ikke en chance for at bringe nyt om The Witcher 3, som er et af redaktionens mest ventede spil lige nu. Sidst så vi en gennemgang af spillets åbne verden med masser af blod, sex, fabeldyr og afhuggede hoveder. Nu er vi så klar med en mere jordnær gameplay-trailer, hvor Geralt bliver taget lidt ved næsten. Det starter som en tilsyneladende tilfældig og helt uskyldig hjælpende hånd til en stakkels handelsmand, og slutter med en heftig jagt på hesteryg på, hvad der ligner en mand iført kjole og kyse - selvom det jo nok bare er et middelalderligt og ganske normalt outfit. Du kan se traileren herunder:

Selvom der er et stort Xbox One-logo, skulle traileren være fanget på en PC. Og selvom det er tydeligt at se, at The Witcher 3 ser virkelig lækkert ud, så nærmest voldtager Youtubes komprimering desværre meget af det visuelle. Hvis du vi se The Witcher 3 uden "Youtube-voldtægt", kan du finde en mere ukomprimeret udgave af sidste uges trailer på GamerSyde. Videoen fylder 844MB, men er bestemt værd at hente ned. Den står i hvert fald fast, at spillet kommer til at kræse for dine sarte øjeæbler! The Witcher 3 udkommer den 19. maj til PC, Xbox One og PlayStation 4.

LÆS OGSÅThe Witcher 3 får Tywin Lannister fra Game of Thrones på rollelisten