I denne uge forløber der sig en turnering med 16 spillere fra eliten af Hearthstone. De er nemlig alle blevet inviteret til World Cyber Arena America 2015 Pro League Qualifier, hvor de skal kæmpe om en samlet præmiepulje på 13.000 amerikanske dollars, hvilket svarer til omtrent 90.295 danske kroner. I alt spilles der tre kampe i hver gruppe, hvor vinderne fra de to første kampe mødes i en altafgørende kamp om at gå videre til LAN-finalerne, som løber af stablen den 1. juni.

To kampdage er allerede overstået, og dermed er vinderen af Gruppe A og B også fundet. Det blev de to holdkammerater, Jason "Amaz" Chan og James "Firebat" Kostesich, fra Team Archon, der løb med gruppesejren i henholdsvis Gruppe A og B. Det betyder derfor, at de skal spille igen den 1. juni.

Gruppe A:

  •  Jason "Amaz" Chan (Team Archon)
  •  David "Dog" Caero (CompLexity Gaming)
  •  Drew "TidesofTime" Biessener (Cloud9)
  •  Austin "SilentStorm" Li (Team Celestial)

Gruppe B:

  •  James "Firebat" Kostesich (Team Archon)
  •  Muzahidul "Muzzy" I. (Team Hearthlytics)
  •  Josh "Impact" Graham (Team IHEARTHU)
  •  Jeffrey "Tarei" Liu (Team Magicamy)

Gruppe C:

  •  Paul "Zalae" Nemeth (Team Archon)
  •  Matt "Dart" Orgel (Ascendancy Gaming)
  •  Jeffrey "Trump" Shih (Team SoloMid)
  •  George "Hyped" Maganzini (Tempo Storm)

Gruppe D:

  •  Ryan "PurpleDrank" Murohy-Root (Team Archon)
  •  Keaton "Chakki" Gil (Team Dignitas)
  •  Cong "StrifeCro" Shu (Cloud9)
  •  Andrey "Reynad" Yanyuk (Teampo Storm)

Klokken 02:00 i nat dansk tid begynder løjerne atter igen, når de fire herrer fra Gruppe C skal duellere. Kampprogrammet vil blive opdateret løbende, og du kan se kampene på den officielle stream her: