Det er uden tvivl det mandelige køn, som er i overtal, når man snakker daglige computerspillere. Dog er det kvindelige køn begyndt at melde sig ind og blive en større og større del af scenen. Mens den kvindelige esport-scene i Danmark ikke er så langt fremme som i andre dele af verdenen, så er der sadig adskillige danske kvinder, der spenderer timevis foran skærmen til dagligt.
Gaming.dk har haft fingrene i tRICKED eSport League of Legends spilleren Michelle Østergaard Nielsen. I hverdagen går Michelle under navnet Mich og er at finde på det kvindelige League of Legends hold hos tRICKED eSport.
(Michelle er en af de "få" piger, der på daglig basis spiller computer.)
Michelle har spillet computer siden hun var syv og har indvilliget i at give os en indsigt i, hvordan det er at spille computer, når man er en pige.
Jeg hedder Michelle, og jeg er 18 år. Jeg går på STX til hverdag, Nordfyns Gymnasium. Jeg har spillet computerspil siden jeg var 7 og har spillet LoL i ca. 2 år. Jeg spiller ADC for tRICKED eSports kvindelige hold.
Hun blev selv introduceret til hele "computerspil" universet igennem sin familie og har siden da spillet mange timer på daglig basis.
Jeg begyndte at spille computerspil, fordi jeg var meget sammen med mine fætre. Man kan vel sige, at det var dem, der lærte mig at game. De var altid 4-5 drenge, og jeg var den eneste pige. Jeg gad jo selvfølgelig ikke at sidde og lege med dukker for mig selv, så jeg spillede med dem. Vi spillede alle mulige spil - såsom Warcraft III, Vietcong, Half-Life, Counter-Strike og GTA. Jeg begyndte at kunne lide det mere og mere, og til sidst fik jeg selv Warcraft III, så jeg kunne spille det med dem hjemmefra. Det var også mine fætre, der introducerede mig til League of Legends.
Det at spille computer som kvinde er dog ikke det samme, som hvis man er en mand. Michelle kan godt mærke, at samtalerne ofte tager en anden drejning, når hun deltager i debatter.
Man kan godt mærke det i diverse forums, at der bliver set anderledes på piger, der gamer. Der er tit folk, der ansøger mig, fordi jeg er en pige. Jeg kan næsten heller ikke skrive noget i forums, uden at blive slået verbalt ned. Der er altid én, der skal kommentere, at man er en pige, der bare vil have opmærksomhed, uanset hvilket slags opslag, man skriver. Det sker stortset ikke for drenge. Men jeg kan da godt mærke, at der kommer flere og flere piger til. Nu har jeg taget til NPF i 4 år, og første år var der 12 piger, hvor jeg var en af dem. Dette år var der måske 50-100 piger. Jeg syntes i hvert fald, at jeg så dem over alt. Drengene bliver også meget forbløffet, når jeg siger i byen, i skolen eller bare til fremmede, at jeg gamer. Jeg tror ikke, jeg har mødt én fyr endnu, der ikke har enten syntes, det var underligt eller været overrasket.
Michelle har spillet mange forskellige spil igennem hendes tid som gamer. Blandt andet Counter-Strike: Source har taget mange af hendes timer, men nu har hun altså fundet sig til rette i League of Legends.
Jeg har spillet CS:S i mange år, og det spiller jeg ikke mere. Det gør jeg ikke, fordi drengene blev ved med at tale negativt til mig. De kom hele tiden med klamme og mandschauvinistiske jokes, især om at kvinder skal blive i køkkenet: "Hvorfor står computeren i køkkenet?"
Drenge har en fordom om, at når man er pige, så er man automatisk dårlig til computerspil, så til sidst var der ingen, der gad at spille med mig, fordi jeg var en pige. Måtte sågar bruge voicechanger for at lyde som en dreng for at få nogen at spille med. Det virkede dog ikke helt, da jeg åbenbart har en kvindelig accent, så jeg bare kom til at lyde homoseksuel, og så gad de heller ikke.
Jeg vil selv sige, at jeg er blevet bedre til at tage jokes og blive kritiseret, men det kan stadig være svært nogle gange. Når mine venner begynder at sige: "Det er derfor, man ikke spiller med en pige", så kan det godt ramme hårdt.
På min stream kommer der også mange nedgørende kommentarer om mit udseende og mit skill-level, fordi folk tror, de kan tillade sig alt så længe, de sidder bag en skærm
Jeg har haft det svært i skolen og havde ikke rigtig nogen venner. Jeg var hende den mærkelige klasse, der var god til alle fagene, men som ingen ville snakke med. Så når jeg kom hjem, så havde jeg kun min computer. Jeg havde ingen venner på besøg, og det ville jeg til sidst heller ikke have. Jeg fandt trøst i computerspil, for der kunne jeg lade som om, jeg var en anden. Jeg har selvfølgelig altid kunne lide at spille computer, ellers ville jeg ikke have spillet så meget. Jeg har det godt i gymnasiet, og jeg har mange venner i min klasse og uden for klassen, men jeg har stadig ikke lyst til at være sammen med folk hele tiden efter skole. Der vil jeg bare hjem og game. Det ved jeg godt, at det lyder nørdet, men jeg tror, at det er en ting, som kommer fra min barndom, og som jeg ikke rigtig kan slippe af med.
En ting er dog sikkert: Michelle har ikke i sinde at stoppe med at spille computer. Det kan godt være, at hun har hårde dage til tider, men hun slår fast overfor Gaming.dk, at hun ingen intentioner har om at stoppe sin karriere og vil stadig fortsætte i samme aktive stil.
