En af League of Legends største profiler igennem tiderne, William "Scarra" Li, træder af som coach for Counter Logic Gaming. En pressemeddelelse fra Counter Logic Gaming, som blev postet i nat, fortæller, at William "Scarra" Li træder af med det samme som coach og bevæger sig væk fra League of Legends scenen. 

I et interview med Travis Gafford fra Gamespot fortæller William "Scarra" Li, at det har været fantastisk at arbejde med Counter Logic Gamings store personligheder. Men på grund af, at han er så ny indenfor hans rolle, føler han ikke, at han kan hjælpe dem. Han slutter også af med at sige, at han ikke vil blive coach og ej heller spiller i den nærmeste fremtid. Istedet vil han vil finde sig et sted at bo og streame på twitch.tv for Counter Logic Gaming organisationen. 

Til sidst i pressemeddelelsen står der, at Counter Logic Gaming søger en ny coach, som mindst er 25 år gammel, har gennemført college og har tidligere erfaringer med at være trænerrollen. 

Counter Logic Gaming fik en 3. plads i LCS Spring Split, men blev slået ud af Team Liquid i første runde af play-offs med et brutalt 3-0 nederlag. Counter Logic Gaming har aldrig vundet en turnering, men efter Yiliang "Doublelift" Peng blev en del af teamet i år lignede det, at de havde en god chance for at løfte trofæet. Det blev desværre ikke tilfældet og Yiliang "Doublelift" Peng må leve endnu et split uden at tilføje noget til hans trofæ kammer.

Scarras League of Legends karriere har været aktiv siden 2010, hvor han spillede for Rock Solid. Den stopper nu i 2015, som tidligere coach for Counter Logic Gaming.