Tidligere på denne måned gik et nyt dansk hold officielt under navnet CALL US MAYBE, hvor spillere som Mathias "carnees" Djernæs og Christian "crell" Rosendal var at finde på holdkortet.

Det er netop offentliggjort, at det nye hold er blevet hevet ind i varmen hos organisationen CPLAY, og vil repræsentere dem når de deltager i blandt andet kvalifikationen til det kommende DreamHack Winter-event.

Lineup:

  • Christian "crell" Rosendal
  • Jesper "tenzki" Plougmann
  • Mathias "carnees" Djernæs
  • Troels "troller" Gregersen
  • Sylvester "zeled" Seeger-Hansen

Den førhen nævnte, carnees, giver følgende ord til Gaming.dk.

Valget faldt på CPLAY fordi det fra virkede som en professionel organisation med de nødvendigheder, der gør os i stand til udelukkende at have fokus på spillet og på at skabe resultater. Vores mål er at kvalificere os til Dreamhack, og vi har tænkt os at arbejde hårdt for at nå målet.

De skal nu finde sig til rette i træningslejren, så deres mål om at kvalificere sig til DreamHack Winter, kan blive en realitet. Kampen for Dreamhack-billetterne bliver nemlig ikke nem.