Det er netop blevet annonceret på Starwars.com, at der vil være en livestream på fredag, hvor Star Wars Celebration vil finde sted. Det er samtidig blevet bekræftet, at der vil blive muligt at se med, når der bliver streamet reveal'en af Star Wars: Battlefront. 

Hvis man ønsker at se, hvad det nye spil i Star Wars universet byder på, så kan man kigge med fra klokken 19.30 dansk tid på fredag, hvor den officielle debut-trailer til spillet vil blive vist. Hvis man ikke kan vente til fredag, kan man tage et kig på traileren fra sidste års E3, som kan ses øverst i artiklen.

Det forventes, at streamen vil vare en times tid:

"Join the talented team from DICE as they give fans their first look at Star Wars Battlefront and debut the official reveal trailer for this highly anticipated game. Learn how unprecedented access to the Lucasfilm archives and the award-winning Frostbite technology is helping to create an immersive experience that is truly 'most impressive.' DICE will also show fans how Star Wars Battlefront will give them the chance to live out their epic Star Wars battle fantasies."

Spillet, der er udviklet af svenske DICE, der også står bag Battlefield-serien, har ikke endnu en fast udgivelsesdato, men det forventes at udkomme omkring december i år. 

Selve streamen vil være at finde på starwars.com, og vi sidder klar til at dissekere alle detaljer under streamen.