Fighter-serien Mortal Kombat har altid været kendt for sine ekstremt voldelige finishers, også kaldt "Fatalities". Med Mortal Kombat X hæves baren dog betragteligt i forhold til voldsniveauet. MKIceAndFire har optaget samtlige fatalities og smækket dem sammen i en (u)lækker 1080p video, som du kan se i 60fps, hvis du bruger Chrome-browseren.

Det er ikke for sarte sjæle, da volden er virkelig udpenslet. Er du til afrevne kæber med slaskende tunger, huller igennem hoveder, indvolde rykket ud igennem munden og kannibalisme, så se endelig med herunder.

Mortal Kombat X udkommer i dag, den 14. april, og vil være at finde på PC, PlayStation 4 og Xbox One. Xbox 360 og PlayStation 3-udgaver er også på vej, de er blot lettere forsinkede. VG247 har en liste over dugfriske anmeldelser, og de er ganske positive.